Kriminalitet

Ældre kvinde fik smykker tilbage

Forbipasserende fandt pose med blandt andet smykker tilhørende en 90-årig kvinde fra Koldby

Elin Gade kunne på politigården i Thisted udpege en hel del af sin mors smykker blandt dem, der blev fundet i et buskads på Oddesundvej.Foto: Dian Holm
Elin Gade kunne på politigården i Thisted udpege en hel del af sin mors smykker blandt dem, der blev fundet i et buskads på Oddesundvej.Foto: Dian Holm Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 08:04

KOLDBY: Mandag middag kunne datteren til en 90-årig kvinde glæde sin mor med, at hun nu fik en del af nogle stjålne smykker tilbage igen.

Thisted Politi havde nemlig for nogle dage siden fået indleveret en pose med smykker, som var blevet fundet i et buskads på Oddesundvej ved Skjoldborg.

Nogle spor i posen viste, at de muligvis kunne stamme fra det tricktyveri, som den ældre kvinde havde været udsat for for godt en uge siden på sin bopæl i Koldby.

- Hun har det stadig dårligt oven på det hele, fortæller datteren, Elin Gade og siger, at da hun ringede til sin mor om fundet af smykkerne, spurgte moren straks, om politiet havde fundet gerningsmændene.

Det har ordensmagten dog ikke endnu, men i stedet kunne datteren så ved hjælp af fotos og hukommelsen finde en god del smykker, som hendes mor nu får tilbage.

Men alle guldsmykkerne, som blev stjålet den dag, var der dog ikke længere.

Samme dag, som Elin Gades mor blev udsat for tyveriet, blev en 93-årig kvinde på Mors udsat for sandsynligvis de samme tricktyve.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden