Ældre mand er død efter sammenstød med lastbil

En ældre mand er omkommet efter at være stødt sammen med en lastbil i et T-kryds i Nordvestsjælland.

Ældre mand er død efter sammenstød med lastbil

En ældre mand er omkommet efter et sammenstød med en lastbil i et T-kryds i Nordvestsjælland.

Manden holdt for ubetinget vigepligt i sin bil, hvor han befandt sig sammen med sin kone. Men pludselig vælger han at køre frem og bliver således ramt af en lastbil i fuld fart.

- Der holder en personbil med to ældre mennesker. De holder for ubetinget vigepligt, og af ukendte årsager kører de lige pludselig ud foran en lastbil, siger vagtchef John Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Lastbilen rammer med sin front venstre side af personbilen, hvor føreren sidder.

Bilens fører bliver erklæret død ved ankomsten til Holbæk Sygehus.

Ifølge politiet er hans kone ilde tilredt, men dog uden for livsfare.

- Hans kone er uden for livsfare. Men hun fik nogle skader og er kørt til Holbæk Sygehus. Føreren af lastbilen kom ikke det store til, siger vagtchefen.

Sammenstødet skete tirsdag formiddag i T-krydset mellem Dragsmøllevej og Skovlyvej i Nordvestsjælland.

Ifølge vagtchefen tyder det på, at ulykken skete, fordi føreren i personbilen var uopmærksom.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst