Thisted

Ældre mand fundet

Sidst på formiddagen fandt politifolk fra Thisted Politi den 66-årige mand, som forsvandt fredag aften.

Klokken kvarter over 11 mandag formiddag fandt Thisted Politi den efterlyste 66-årig mand i live. Fredag aften var sidste gang den 66-årige blev set, og siden da har han åbenbart flakket om i området ved sit hjem, men mandag formiddag blev han så fundet våd og forkommen i noget buskads få hundrede meter fra bopælen. Den 66-årige blev straks kørt til sygehuset i Thisted, hvor han blev indlagt til observation.