Ældre med mod på livet

Hobro 5. september 2002 08:00

HOBRO: Det var en gruppe ældre med mod på livet, og lyst til at bruge kroppen, der i går var samlet i Musikcafeen i Hobro. Her markerede de afslutningen på en motionsrigtig sæson, som for samtlige 29 deltagere er gået så godt, at de har klaret de krav, der stilles for at få pensionistidrætsmærket. De har alle klaret prøver i gymnastik, mindst fem discipliner inden for atletik, boldspil og svømning samt en udholdenhedsprøve i form af tre kilometer gang, fem kilometer cykeltur eller 300 meter svømning. Til at forestå overrækkelse af idrætsmærke, diplom m.v. havde de ældre skikket bud efter borgmester Jørgen pontoppidan, som så fik den fornøjelse for første gang. De ni foregående gange har tidligere borgmerster Erlann Christiansen klaret den tjans.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...