Ældre Sagen anbefaler vaccination

Ældreforhold 1. september 2005 06:00
NORDJYLLAND: Formanden for Ældre Sagen i Nordjylland, Johannes Hvidegaard, Brønderslev, tager hatten af for amtets henvendelse til alle nordjyder over 65 år om at lade sig vaccinere mod influenza. Og han opfordrer alle ældre til at tage imod tilbudet. - Jeg er glad for, at amtet skriver rundt til alle ældre her i landsdelen og gør opmærksom, at de kan blive vaccineret gratis enten hos egen læge eller de firmaer, der rejser rundt og foretager influenzavaccinationer. Jeg synes, det er et rigtigt godt initiativ af amtet, siger han. Johannes Hvidegaard noterer med tilfredshed, at amtet lader det være helt op til den enkelte ældre nordjyde selv, om vedkommende vil vaccineres hos egen læge eller det omrejsende vaccinationsfirma. - Jeg har flere gange talt med formanden for amtets sundhedsudvalg, Karl Bornhøft (SF), om dette initiativ. Han og amtet skal bestemt have ros for, at de nu følger vores opfordring, siger Johannes Hvidegaard, der selv er blevet vaccineret mod influenza hvert år, siden muligheden blev vedtaget ved lov for tre år siden. - Jeg er også glad for, at hovedparten af de praktiserende læger tilsyneladende er gået med i ordningen, uden at patienten skal have penge op af lommen. Det vigtigste er, at så mange ældre nordjyder som muligt kommer hen og bliver vaccineret. Under forudsætning af sundhedsudvalgets godkendelse i dag vil de 79.000 nordjyder over 65 år om ganske kort tid modtage et brevkort, hvorpå amtet opfordrer dem til at lade sig vaccinere. Sidste år benyttede halvdelen sig af tilbudet, men med de personlige henvendelser regner sundhedsudvalgets formand Karl Bornhøft, at mindst 66 procent vil alde sig vaccinere. mons
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...