Ældre Sagen beklager betaling for taxa

Transporten til dagcentre burde ikke koste noget, mener Ældre Sagen i Mariagerfjord Kommune

brugere af dagcenteret, Solgårdscentreti Arden skal nu betale for at komme frem og tilbage. Før var det gratis. Arkivfoto

brugere af dagcenteret, Solgårdscentreti Arden skal nu betale for at komme frem og tilbage. Før var det gratis. Arkivfoto

Ældre Sagen havde håbet på en gratis kørselsordning til og fra dagcentre i Mariagerfjord Kommune. Men økonomiudvalget har besluttet at indføre brugerbetaling for ældre, der skal med taxa eller bus til dagcenter. - Vi er ikke forstående over for den beslutning, der er truffet om egenbetaling for kørsel til dagcentre. Vi synes jo, det skal være gratis, siger Lauge Prip, formand for Ældresagen i Mariagerfjord Kommune. I ældrerådet har man ingen større indvendinger mod brugerbetaling: - Vi skal have forståelse for, at man skal have samme betingelser, når man bor i samme kommune. Derfor er harmonisering nødvendig, siger Lilly Kræmer, formand for ældrerådet i Mariagerfjord Kommune. - Selvfølgelig er det ikke rart at skulle til at betale for noget, der tidligere var gratis. Til gengæld er det blevet billigere for dem, der er vant til at betale, siger Lilly Kræmer. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende onsdag