Ældre Sagen byder på teater

Ældre Sagen i Løkken-Vrå har, i samarbejde med Ældre Sagen Hjørring, Sindal og Hirtshals, købt en forestilling på Vendsyssel Teater tirsdag aften den 28. januar. Det drejer sig om: "Den yderste nat" af Vivian Nielsen. Stykket handler om malerægteparret Marie og P. S. Krøyer. Billetprisen er 110 kr., og tilmelding kan ske til Ældre Sagen senest 23. januar.