Ældre Sagen og elever gavner hinanden

Skolevæsen 1. april 2005 06:00

AABYBRO: Ældre Sagen i Aabybro har allerede stor berøringsflade med elever påAabybro Skole, og nu er er der planer om at udvide samværet til gavn for begge aldersgrupper. AabybroSkoles ældste afdeling får nemlig fra mandag en madordning, hvor en leverandør vil sørge for, at eleverne kan købe mad på skolen mandag og onsdag. Men der er et problem i få bragt maden fra leverandøren i Vestergade til skolen på Kærvej. - Det er her, Ældre Sagen kommer ind i billedet, fortæller Tage Due, formand for Ældre Sagen i Aabybro. - Vi skal skaffe to men helst flere, der vil påtage sig opgaven. Det handler om en til to timers hjælp om ugen med at sørge for, at unge får et par sunde måltider i skolen. Og de er jo ikke kedelige at være sammen med, fortæller Tage Due. Netop samværet har flere af Ældre Sagens medlemmer og elever allerede nydt godt af, oplyser han. Ældre Sagen har nemlig i forvejen skaffet frivilige hjælpere til skolens projekt for elever fra børnehaveklasse til 3. klasse, som kunne nyde godt af lidt ekstra opmærksomhed og hjælp i skolestarten. Desuden låner Ældre Sagen skolens datastue til kurser for sine medlemmer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...