Ældre Sagen: Problemerne kan ikke løses uden flere penge

Ældreminister Thyra Frank (LA) holdt onsdag møde med Ældre Sagen om at forbedre ældreplejen.

Niels Ahlmann Olesen Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen

Niels Ahlmann Olesen Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen

Problemerne på ældreområdet kan ikke løses i tilstrækkelig grad, hvis ikke der tilføres flere penge.

Det siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, efter et møde med den nye ældreminister, Thyra Frank (LA), onsdag.

- Det kan ikke lykkes med de penge, der er i dag. Der er kommuner, der er decideret økonomisk nødlidende.

- Der er virkelig behov for, at man finder flere penge til dem. Det er der ingen tvivl om. Med den næste finanslov skal man ud og finde flere penge, siger han.

Ældreministeren havde indkaldt Ældre Sagen til mødet for at få input til, hvor ældreplejen kan forbedres.

Her mødte Ældre Sagen op med en plan på ti punkter, der blandt andet indeholder oprettelsen af en ombudsmand for ældreområdet, bedre normeringer på plejehjemmene og fokus på demens.

Problemer i ældreplejen har været i fokus de seneste uger, efter især TV2 har bragt eksempler fra plejehjem, hvor ældre ikke har modtaget tilstrækkelig pleje.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.