Ældreforhold

Ældre savner bøfduft

Udvalget mener, at køkkener på plejehjem er en god idé.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

OLE JESPERSGAARD: - Nogle ældre kan hjælpe med madlavning.

Hvis det står til formand for Brønderslev Kommunes socialudvalg, Ole Jespersgaard (S) skal der igen dufte af bøf og løg på plejehjemmene. Ole Jespersgaard ser gerne, at der bliver lavet mad på de enkelte plejehjem i kommunen. I dag sker det på enkelte store plejehjem, eller også er det leverandører udefra, der sørger for maden. Ole Jespersgaard er sikker på, at lokale plejehjemskøkkener kan konkurrere med priserne fra leverandører ude fra. Dertil kommer, at ældre efterlyser mad, der er lavet lokalt på plejehjemmet. Mange ældre har over for socialforvaltningen efterlyst varm mad, der laves på plejehjemmet. - Nogle af de friske ældre kan udmærket være med til at lave mad. Mange vil endda gerne lave lidt. Her under konflikten har vi oplevet, at der er en del ældre, der gerne giver et nap med, med forskellige opgaver. - Der er nogle, der vil sætte en ære i at kunne udføre et stykke arbejde, og være til nytte. Sagen er aktuel, fordi madpriserne igen stiger. Det sker fra 1. juni i år. Der er tale om en stigning fra 85 kr. til 88,50 kr. for døgnkost. Madprisen stiger 1. juni lidt for ældre, der er med i Brønderslev Kommunes madordning.