Ældreforhold

Ældre skal betale for kørsel

Slut med gratis transport i Mariager og Arden

Ældre i Mariagerfjord Kommune skal selv betale for kørsel, når de skal i dagcenter - det er resultat af en ny, fælles aftale om transport, som sundheds- og omsorgsudvalget har godkendt. Dansk Folkepartis medlem Kim Christiansen tog forbehold. Hidtil har der været forskellig praksis på området - ældre fra den gamle Mariager og Arden Kommune kørte gratis, mens ældre fra Hobro og Hadsund måtte betale. Fremover kommer det til at koste 180 kroner pr. måned, hvis man skal køres i dagcenter 1-3 gange pr. uge og 240 kroner pr. måned, hvis man skal køre 4-5 gange pr. uge. Det giver kommunen en årlig indtægt på 300.000 kroner.