Ældre skal til idrætsdag

Arbejdet med at organisere ældreidrætten i Frederikshavn Kommune har været længe undervejs.

Ældreidrættens Samvirke fordeler årligt 250.000 kr. til rene ældreidrætsklubber i Frederikshavn Kommune. Fordelingen af midlerne sker i snævert samarbejde med Sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Ældreidrættens Samvirke fordeler årligt 250.000 kr. til rene ældreidrætsklubber i Frederikshavn Kommune. Fordelingen af midlerne sker i snævert samarbejde med Sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Men arbejdet er gjort, og en af de kommende og store opgaver bliver at gøre kommunens ældre borgere opmærksomme på fordelene i at dyrke idræt. I den forbindelse arrangeres derfor ældreidrætsdag tirsdag 12. april kl. 10.00-15.30. Det er Ældreidrættens Samvirke, som arrangerer dagen, og det sker i samarbejde med Frederikshavn Kommune og Dansk Firmaidræts Forbund. Stævnet 12. april er for alle ældre borgere i Frederikshavn Kommune, og det finder sted i hele Arena Nord, svømmehallen, bowlinghallen og udendørs i Frederikshavn by. - Vi vil have flere ældre ud og lave motion. Det er det primære formål, fortæller Jørgen Christensen, formand for Ældreidrættens Samvirke. - Jeg ville så gerne sige, at vi forventer 2000 deltagere. Hvis bare Ældreidrættens Samvirkes medlemmer kommer, så er vi 2000. Men vi håber, at der kommer 2000, som ikke dyrker motion. De skal komme og se, hvad Frederikshavn Kommune kan tilbyde indenfor ældreidræt, siger han. Det sociale er vigtigt Der er en god grund til, at Frederikshavn Kommune har en ældreidrætspolitik. - Jo flere, som dyrker idræt, jo mindre skal bruges på hjemmepleje, hospital og medicin. Du kan ikke måle, om det hjælper, men vi kan se, hvad det gør, understreger Jørgen Christensen. Klubberne under Ældreidrættens Samvirke er i forvejen meget aktive. - Aktiviteterne er vigtige, men det er det sociale også. Det er bare at komme i gang, tilføjer han. Kommunens ældreidrætsklubber får hver en stand i Arena Nord 12. april, og der bliver mulighed for at prøve forskellige aktiviteter.