Hobro

Ældre tager på løvfaldstur

Bussen afgår torsdag fra rutebilstationen i Hobro

PRIVATFOTO

PRIVATFOTO

Hvis man har lyst til at komme på løvfaldstur i godt selskab med andre, ja så er muligheden fortsat til stede, fortæller Lillian Møller Pedersen på vegne af Ældre Sagen i Hobro. Løvfaldsturen foregår i bus torsdag 23. oktober fra rutebilstationen i Hobro. Den går til et "hemmeligt" sted i omegnen. Der bliver rig lejlighed til at nyde efterårsfarverne i landskabet, og et passende sted gøres der stop for at drikke eftermiddagskaffe. Handicappede er velkommen til at tage turen med. Busserne er indrettet, så alle kan deltage.