Skagen

Ældre tager på skoleudflugt

PANDRUP:Ældre Sagen i Sindal, Skagen, Frederikshavn, Sæby, Hirtshals, Hjørring og Pandrup er gået sammen om lave et stort træf i Tolne Skov ved skovpavillonen. De kalder det selv, at de genopfrisker Skoleudflugten til Tolne. Ældretræffet finder i år sted søndag 17. juli, og det skal gerne være en tradition, at man hvert år drager på udflugt den tredie søndag i juli måned. Programmet byder blandt andet på frokost, underholdning med sang og musik, forskellige spil, kørsel med hestevogn og naturligvis tid til at gå en tur i skoven. -Der vil også være tid til at udveksle gamle minder ved bordene i pavillonen, fortæller formand for planlægningsudvalget Benny Risager fra Sindal. Der er lagt op til et stort arrangement med mange deltagere. Foruden Ældre Sagens medlemmer i Vendsyssel er deres pårørende også velkomne. Arrangementet starter klokken 11 og slutter klokken 17.00.