Ældreforhold

Ældre uden alder

Grethe og Mille begyndte underskriftsindsamlingen - nu flytter de snart i nye ældreboliger

De huse, de har boet i i mere end et halvt århundrede skal sælges, der skal ryddes op og sorteres på flere etager. Det skal besluttes, hvilket indbo der skal med til en ny bolig. Og der skal tages afsked med rammen om det meste af deres liv. Men det er småting. Meget sværere er det for Mille Fjeldgaard, 81 år, og Grethe Hansen, 76 år, i Hirtshals, at fortælle om det projekt med 24 ældreboliger i Vestergade, der står klart til sommer. Og helt umuligt er det for dem at stille sig op foran byggeriet til forevigelse. For ingen skal tro, at de har noget ønske om at føre sig frem. Og sådan er de bekymrede for, at det kan blive opfattet, hvis de slår ud med armene om ældrebolig-projektet. For Hirtshals er en lille by, som de påpeger. Men fakta er, at de 24 ældrelejligheder, der efter alt er dømme vil stå færdige til højsommeren, i alt væsentligt er Grethes og Milles fortjeneste. Og at de havde ret i deres vurdering af, at der var behov for ældreboliger i den vestlige del af Hirtshals blev da også dokumenteret, da man kunne melde sig som interesseret i en lejlighed. Det var der mere end 70, der gjorde. Til sommer vil fire par, to enlige mænd og 18 enlige kvinder skifte adresse. Vestbyen er hjemme Grethe og Mille flytter selv rundt hjørnet fra Elme Alle, hvor Grethe flyttede ind som nygift i 1949, og hvor Mille har boet i 52 år. For henholdsvis tre og ti år siden, blev de enker. Og nåede så for snart tre år siden i fællesskab frem til, at det med haven, vedligeholdelsen og pasningen af et hus i flere etager blev for meget efterhånden. - Der er jo andre gode lejligheder i Hirtshals, men ingen i vestbyen, hvor vi hører til. Samtidigt lå der en nedlagt tømmerhandel på grunden i Vestergade. Og så begyndte vi med at samle underskrifter ind på, at der burde bygges ældre-boliger på grunden, fortæller Mille. Underskrifterne samlede de ind på lister i byens butikker. Og det tog bare en uges tid at få 400. Derefter gik Grethe og Mille til borgmesteren, der syntes det var en god ide, som han faktisk selv havde tænkt på. Kort efter Skt. Hans sidste år, tog de to det første spadestik til byggeriet. - Men alt det forinden det tog alligevel meget længere tid, end vi havde forestillet os. For grunden var forurenet og skulle renses. Og i de år, der er gået, har vi været med til et hav af møder. Men det har været det hele værd, siger Grethe Hansen. Hun tager tilløb til at sætte sit hus til salg. Og hun er ikke udpræget optimistisk. - Det er svært at sælge huse i Hirtshals, fordi fiskeri-erhvervet ikke er, hvad det har været. Og da der jo ikke er mange lejligheder i Hirtshals, flytter de fleste fra huse, der skal sælges, når de flytter hen i ældre-boligerne. Priserne på huse er derefter, siger hun. Men tilføjer at hun har besluttet, at det ikke skal blive et problem. Mille Fjeldgaard har for et år siden solgt sit hus til sin søn. Hun er den type, der organiserer og tænker frem. Men begge har den grundholdning til tilværelsen, at når man har sagt a, må man også sige b. At man skal skue frem og aldrig tilbage. Så de har udsat sentimentaliteten over at skulle forlade deres hjem gennem mere end 50 år til den dag, de lukker døren efter sig. Almene lejligheder De nye lejligheder er almennyttigt byggeri, som kommunen lejer ud til de ældre. For de enlige kan der blive tale om en to-værelses, mens par kan få en tre-rums-bolig. Mille og Grethe er enige om, at det havde været skønt med et gæsteværelse. Men sådan et er der til fællesskabet, og så må man bruge det. Mille Fjeldgaard har helt styr på, hvilke møbler der skal med. Hun har med sit organisationstalent allerede indrettet sin nye lejlighed, mens Grethe er mere afventende og også forestiller sig, at der skal lidt nyt til. Ældre-lejlighederne er på mellem 74 og 88 kvm. Grethes og Milles er på hhv. 74 og 77. - Men i virkeligheden er de kun på godt 50 kvm. Det andet lyder bare af mere, men er fordi de regner alt muligt andet med til boligen, siger Mille forklarende. Og det med pladsen afskrækker dem ikke. Så er der mindre at holde. Det er en fin anledning til at få sorteret i sit jordiske gods. Og tidens stil med et helt åbent køkken er de også nogenlunde trygge ved. Først naboer så venner De to kvinders tætte venskab er ikke så gammelt som deres naboskab. Grethe Hansen og hendes mand havde, da han levede, nok i sig selv, og var ikke dem, der sådan snakkede rundt i byen eller rendte andre på dørene. Mille Fjeldgaard derimod kunne godt bare skulle et enkelt ærinde, og så gik der tre timer, inden hun var hjemme igen. Den tætte kontakt mellem de to blev etableret, da Mille Fjeldgaards mand døde. Så tog Grethe Hansens mand over og hjalp med meget af det med hus og have, som mænd dur til. I Vestergade skal de bo dør om dør. På første sal. Og måske skal de også forsøge sig med at rejse sammen. men kun måske. For mens Mille Fjeldgaard er den organisatoriske og meget prakjtiske med orden i detaljerne, hang til planlægning mm. er hun også den, i forhold til rejser, helt ubekymrede. Det strejfer hende aldrig forud for en rejse, at hun kan blive syg eller komme til skade. Grethe Hansen, der i hverdagen er lidt mere tilbagelænet end Mille, tænker derimod på alt det, der kan gå galt, når man er langt hjemme fra. Men de udelukker ikke, at de finder ud af at mødes et sted midtpå. I hvert fald er Mille Fjeldgaard erfaren i at rejse, og Grethe Hansen meget interesseret i at besøge en datter, der bor i USA. Først skal de flytte det udvalgte bohave de små 100 meter til deres nye boliger. De har et væddemål om, hvornår det bliver. For byggeriet er både blevet forsinket og udsat i flere ombæringer. - Jeg tror, det bliver til august, siger Mille Fjeldgaard. - Jeg siger i midten af juli, siger Grethe hansen. De er helt på linje, når det handler om forventninger og glæde. Og stoltheden over at deres initiativ og ihærdighed har båret frugt er der også. Men man skal se godt efter.