Ældre vælger tandlæge-behandling fra

De nye tilskud til tandproteser er ikke fremtidssikrede, vurderer Dansk Tandlægeforening. Kommende pensionister vil nemlig beholde egne tænder

Ældre mennesker i dag har i større udstrækning end tidligere deres egne tænder i behold. Det skyldes, vi er blevet bedre til at passe på bisserne, og for fremtidens generationer af pensionister er proteser et fænomen, der hører fortiden til. Det vurderer Dansk Tandlægeforening, og derfor passer den kommende lovændring om at øge tilskudsmidlerne til pensionisters tandproteser ikke til virkeligheden ude i tandlægestolene. I fremtiden vil patienternes behov for at få lavet broer, kroner og implantater stige. Behandlinger, som ikke er omfattet offentlige tilskud. - Det er bestemt glædeligt for tandprotesebrugerne, at regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at øge tilskuddene til pensionisters proteser fra 1. januar 2003, men ændringen er ikke fremtidssikret, siger Per Gaunø Jensen, der er formand for Dansk Tandlægeforening. Han peger på, at landets tandlæger allerede nu oplever, at patienter fravælger at få lavet kroner, broer og implantater af økonomiske årsager, da disse behandlinger ofte er noget dyrere. Især gruppen af pensionister, som kun har folkepensionen på mellem 110.000 og 120.000 kroner som indkomst kommer økonomisk i klemme i forbindelse med tandbehandlingen. I runde tal tæller den gruppe i øjeblikket omkring 200.000 personer. - Efter min mening lader man en stor gruppe af folkepensionister i stikken. Her er tale om en standardbehandling, og det kan ikke være meningen, at ældre kan få en kunstig hofte på det offentliges regning, samtidig med at der er ren brugerbetaling for tidssvarende tandbehandling, siger Per Gaunø Jensen. Heller ikke Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup har mange lovord tilovers for den nye lovgivning. - Aftalen er bestemt et skridt i den rigtige retning, men tilskudsmodellen er 30 år bagud. Det svarer til, at man i dag gav fuldt tilskud til et hørerør. Der er ikke tale om tilskud til en tidssvarende behandling, siger Bjarne Hastrup. Han tror imidlertid ikke på, at det kan blive nødvendigt at tale om en omfordeling af brugerbetalingen, hvis tandområdet i fremtiden skal opnå en større andel af de offentlige støttekroner. Det vurderer Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom på Institut for Sundhedsvæsen, imidlertid er eneste løsning på problemet. - Der er ingen logik i, at fordelingen af brugerbetalingen er skruet sammen, som vi kender den i dag, hvor eksempelvis behandling på sygehuset er gratis, men ved tandlægen betaler vi selv. Det er et levn fra tidligere tider, siger han og fortsætter: - Jeg så da gerne, at man begyndte at diskutere, om man kan omlægge den til også at gælde andre ydelser som lægebesøg eller skadestuebesøg. Livskvalitetsmæssigt kan man sagtens diskutere, om ikke munden og tænderne er lige så vigtige som hofterne. Men det kræver, at man politisk er villig til at finde pengene andre steder, siger Jakob Kjellberg.