Ældrepleje, men hvor er livskvaliteten?

Det står sløjt til med den offentlige service - især i ældreplejen.

Her har vi gennem de sidste år hørt adskille historier om mikroskopisk hjælp til ældre i eget hjem, så de kun får gjort rent en gang om måneden, bad hver tredje uge og mad med meget forskellige leveringspunkter, som slet ikke hænger sammen med relevant sult. I min barndom i midten af forrige århundrede kom man på plejehjem, hvis man ikke kunne klare sig selv og fik her fuld service døgnet rundt. Kommunen beholdt til gengæld folkepensionen - bortset fra småpenge til tobaksvarer, kirsebærvin og småkager til brug ved familiebesøg. Til måltiderne blev der serveret den tids mad og drikke, som var helt i tråd med og i respekt overfor den madtradition, beboerne kom fra. Efter mange år i liberalismens skygge er plejehjemsbeboerne i dag lejere på hjemmene, betaler husleje og køber selv maden i hjemmets kantine og drikkevarer til. Hvad der derudover er af tøjvask og rengøring må beboerne selv foranstalte enten via familie eller 'sort' assistance, men når man ser den typiske helbredsstandard hos plejehjemsbeboerne er det hovedrystende, fordi langt de fleste er i en tilstand, hvor de intet formår af sig selv. Det er vel også i det regi, man har set juleaftner afviklet om formiddagen - af hensyn til de ansatte. Formynderi og opdragelse er i vort samfund ikke blot forbeholdt børn og unge, men tilsyneladende også de ældre. Kæledyrene forsvandt for mange år siden. For få år siden fik man stort set forbudt tobaksrygning i lejlighederne, uanset at mange ældre i dag netop er den generation, der altid har røget og fundet glæde herved. I forrige uge blev det så saftevandet til maden, kostfordømmende smagsdommere lagde for had- i hvert fald i København. At der er sukker i saftevand er vel naturligt, og man kan af gode grunde ikke klare sig helt uden sukker. Også på dette område er den generation, der bebor plejehjemmene, en generation som har været vant til sukker. Det vil være helt til grin at vænne disse til nutidens mode med den uundværlige halvliters flaske med kildevand. Mange sygner hen på plejehjemmene. Manglen på saftevand vil næppe gøre det bedre, og med DR1s '21 Søndags' afsløring af en tvangsforflyttelse i Vordingborg af en 97 årig er også boligtrygheden røget sig en tur. Besøger man et plejehjem kan man nemt komme til at ihukomme Aldous Huxleys 'Fagre ny verden'(1932). Der er velordnet og rent i fællesområderne og mange uniformerede plejere, men hvad med livskvaliteten? Mon ikke det er her tobakken, saftevandet og kæledyret mangler sin plads. Man har set og læst om plejehjemmet 'Lotte' på Frederiksberg i København, og dets tidligere leder Thyra Franks bestræbelser på livsbekræftende pleje af de ældre. Man kan ikke gå tilbage til 1950ernes Morten Korch-idyl, men mon ikke det er den vej, man skal gå i disse år, hvor der hele tiden relateres til evidens- og erfaringsbaserede tiltag, i stedet for tiltag som kan få ældre hjælpeløse borgere til at ønske indførsel af aktiv dødshjælp, da man nemt kan kommer til at føle sig til besvær og skal bøje sig for tidens tilfældige modeluner.