Lokalpolitik

Ældreplejen under lup

Fordelingen af ansvar halter, konkluderer konsulentfirma

NIBE:Forholdet mellem sygeplejersker, ledelsen, social- og sundhedsassisterne lider af mangel på fodslag om ansvar og kompetance i Nibe Kommunes ældrepleje. Det konkluderer en rapport fra konsulentfirmaet Deloitte. Bestilt af byrådet, der kasserede den første, da flertallet af social- og sundhedsassistenter ikke svarede på en spørgeskema-undersøgelse. Grundlaget blev derfor vurderet for "tyndt" til at drage konklusioner. Nu har konsulenten gennemført interviews, og byrådets økonomiudvalg siger god for lødigheden. - Værdierne er et fælles udgangspunkt...Det virker dog ikke som om værdierne spiller en særlig fremtrædende rolle i ældreplejen, kritiserer rapporten. - Generelt har der ikke været en drøftelse af...hvordan der opnås bedre koordination og helhed i opgaveløsningen...der bør arbejdes målrettet med netop kommunikation hos ledelsen. Socialudvalgsformand Børge Hansen (V) roser rapporten. - Vi har netop fulgt opfordringen til uddannelse af de ansatte. Der skal være klare retningslinier for hvem, der bestemmer hvad. Ældrechef Anne Marie Andersen er dog også fremover den overordnede leder. Sygeplejerskerne har overtaget det sygeplejefaglige ansvar for alle personalegrupper, men har ikke en fagfælle som chef ved siden af Anne Marie Andersen, der ikke er uddannet sygeplejerske. Kompetancen følger ikke med ansvaret, mener sygeplejerskerne, og den sygeplejefaglige leder Helle Bering sagde op. En ny er netop tiltrådt, men tre sygepleje-stillinger står nu ubesatte hen. - Vi har reelt indført ansættelsesstop for sygeplejersker, indtil behovet er undersøgt nærmere, erkender Børge Hansen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst