Jammerbugt

Ældrerådsformand ærgrer sig

Jørgen Hellum, formand for Ældrerådet. Arkivfoto Martin Damgård

Jørgen Hellum, formand for Ældrerådet. Arkivfoto Martin Damgård

JAMMERBUGT:Mens andre knokler for at finde ud af, hvad der skal ske med de ældres mad og de køkkener, der laver den, ærgrer Ældrerådsformanden sig. Havde det stået til ham, var der aldrig blevet ændret på de ældres mad og de forskellige køkkener, det bliver lavet i. - Det fungerer ganske udmærket og er nær borgerne. Det kan de da lige så godt blive ved med, understreger Jørgen Hellum. - Der er ikke nogen, der skal bilde mig ind, at stordrift er godt, tilføjer han og henviser til kommunerne, politiet og andet, som er blevet slået sammen til større enheder. - Jeg synes de skal bruge de køkkener, de har på nuværende tidspunkt og bevare dem, fastslår han. Når der ikke er udsigt til, at det bliver en realitet, undrer forsinkelserne i forbindelse med ældremaden og køkkenerne ham ikke. - Jeg kan godt forstå, at det bliver forsinket, når så mange mennesker skal til at snakke sammen, siger formanden for Ældrerådet, Jørgen Hellum.