Ældres værdi skal synliggøres

De ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet. I fremtiden får vi et voksende antal ældre og færre yngre til at betale. Kampen om de ældres gunst er skudt i gang.

Regeringen vil forbyde aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet og give de ældre positiv særbehandling. Arbejdsgivere må ikke opsige medarbejdere før 65-års alderen på grund af alder. Ordet ung må derfor ikke bruges i jobannoncer, så nu bliver det forbudt at søge "ung pige i huset". Socialdemokratiet foreslår, at det skal koste virksomheder bøder på 50.000 kr. at afskedige ældre over 55 år. Hvad lyder mest vanvittigt? Vi omtaler de ældre med fordomme, som var det en handicapgruppe med særlige behov. For en gangs skyld er jeg enig med vores beskæftigelsesminister om at "satse på at få ændret holdningen til ældre medarbejdere og holdningen hos de ældre selv. Det handler om at synliggøre ældre medarbejderes værdi for virksomhederne". I Norge og Sverige er tre ud af fire mellem 55 og 65 år stadig på arbejdsmarkedet, mens Danmark har bundrekord med kun 58 procent. Vores nordiske brødre har haft stor succes med fleksible arbejdspladser, bedre arbejdsmiljø og bedre efteruddannelse for de ældre. En ny undersøgelse fra analysefirmaet COWI, "Ældre på arbejdspladserne", fremhæver ansatte over 50 år, som et "kæmpe potentiale" og understreger deres særlige kvaliteter: de er stabile og ansvarlige, har erfaring i jobbet, har overblik, kan løse tilspidsede situationer, er selvstændige og initiativrige, er kulturbærere og læremestre. Virksomhederne satser på de ældre, fordi det lønner sig på bundlinien. De ældre siger selv nej tak til positiv særbehandling. (kilde: COWI september 2004). De ældre vil gerne blive længere på arbejdsmarkedet. Men det er et arbejdsmarked og samfund, der bliver mere og mere digitaliseret med øget krav til kendskab til computere og løbende behov for efteruddannelse. Vil den tekniske udvikling fastholde de ældre på arbejdsmarkedet eller er den med til at skubbe dem ud af arbejdsmarkedet? Der er en tæt sammenhæng mellem læsefærdigheder og anvendelsen af computer: jo bedre færdigheder, jo mere bruges den. Manglende skolekundskaber og læsefærdigheder er en alvorlig barriere for efteruddannelse. Ringe læsefærdigheder mindsker chancen for at deltage i efteruddannelseskurser. De ældre, der tidligt har gennemført en erhvervsuddannelse, får væsentlig mere voksen- og efteruddannelse end dem, der ikke har fået en uddannelse. Uheldigt, når øget voksen- og efteruddannelse kunne være med til at fastholde flere på arbejdsmarkedet. Ældre mennesker oplyser, at de har et større udbytte af efteruddannelseskurser end yngre. Næsten alle personer over 55 år, som har deltaget i efteruddannelseskurser, har efterfølgende gjort brug af deres nye færdigheder, mens det samme kun gælder for to tredjedele i de yngre aldersgrupper. (kilde :AKF 2001). Taberne bliver dem, der ikke er i stand til konstant at lære og indhente ny viden. Men de ældre har også selv et ansvar. Mange ældre siger nej til efteruddannelse med det argument, at de alligevel snart skal holde op og måske på efterløn. Der er ikke en markant større ledighed blandt ældre, men desværre udgør gruppen mellem 45 og 60 år over halvdelen af de langtidsledige. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet er vanskeligere, eller umulig, for personer sidst i 50'erne, men "uddannelse ser ud til at være nøglen til et aktivt arbejdsliv, efter man er fyldt 60 år" (temapublikation, Danmarks Statistik). Ikke "fyrre fed og færdig", men 60 og "fit for fight" til endnu en tørn på arbejdsmarkedet.