Ændringer er udsat

Ny ordning træder først i kraft 15. april.

Beboerne på Brandur Allé er nogle af dem,d er bliver ramt. Foto: Bente Poder

Beboerne på Brandur Allé er nogle af dem,d er bliver ramt. Foto: Bente Poder

15. april bliver starten på det ny helhedstilbud for handicapområdet. Den ny dato er fastsat, fordi social- og sundhedsudvalget har ønsket sagen behandlet i byrådet, og det sker onsdag 15. februar. - Datoen 15. april er fastsat, for at ændringerne kan foregå på en ordentlig måde, fortæller direktør for sundhed og velfærd, Henrik Aarup-Kristensen. Den oprindelige dato var 15. februar, men det kan ikke nås. Der skal blandt andet være tid til at foretage en visitering, hvor borgerne skal have en bisidder med, fortæller han. Henrik Aarup-Kristensen fortæller, at ændringerne omfatter ca. 25 personer. Tidligere er der stillet spørgsmålstegn ved, om beboerne kunne bo og arbejde samme sted. - Det er der intet i juraen, der forhindrer. Og det er jo længe praktiseret på Cassiopeia i Dronninglund, hvor man er glade for det. Lukningen af værkstedet i Dronninglund er også udsat til 15. april. Henrik Aarup-Kristensen bekræfter, at flere ansatte i Aktivitetshuset er blevet sygemeldt. - Det er beklageligt, men vi må håbe, at de snart bliver raske, siger han. Henrik Aarup-Kristensen fortæller, at personalet har medvirket på en positiv måde. Personalet er spurgt, om nogen vil gå ned i tid, om nogen vil arbejde andre steder med mere. Besparelserne på 1,3 mio. kr. svarer til ca. fire medarbejdere. Ifølge Henrik Aarup-Kristensen er det meget magtpåliggende for Brønderslev Kommune, at sagen løses på en ordentlig måde. Der er også nogle, der kan have en fordel i at arbejde, hvor de bor, mener man i Brønderslev Kommune. - Der er også mulighed for, at aktiviteter ud af huset kan foregå til Aktivitetshuset. Hjemmeboende udviklingshæmmede vil fortsat bruge Aktivitetshuset. Brønderslev Kommune ser også en forbedring for flere personer. Ændringerne er en følge af en besparelse på 1,3 mio. kr., som byrådet har vedtaget i forbindelse med budget 2012.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.