Retspleje

Æren kunne reddes med et bryllup

KØBENHAVN:Det var en familie med en stærk tilknytning til Pakistan. Døtrene talte dårligt dansk. Og som skik er, så skulle familien finde børnene en ægtefælle. Men det VAR tilladt at sige nej til de første forslag, som mor eller måske primært far præsenterede. Det lykkedes ikke helt for anklagemyndigheden at få malet den 58-årige pakistanske familiefar op i et hjørne, da han mandag som de første af ni tiltalte tog plads på anklagebænken i Østre Landsret. Under den 22 dage lange retssag skal de to anklagere forsøge at bevise, at faderen beordrede sin 18-årige datter dræbt, fordi hun havde krænket familiens ære ved at følge sit hjerte: Hun giftede sig mod familiens vilje. Til hjælp havde han - igen ifølge anklagemyndigheden - en stor del af familien og familiens venner, der ligesom ham sidder tiltalt for drabet. Men under første del af sin afhøring levede faren ikke op til fordommene om det patriarkalske og yderst barske overhoved, der hellere ville se sin datter død end lykkelig. Hvis han altså ellers talte sandt. - Jeg blev ked af det. Bekymret. Der var ingen, der vidste, hvad der var sket, fortalte den næsten hvidhårede og mørklødede mand. Under et ophold i Pakistan fik han besked om, at hans kun 18-årige datter var forsvundet. Tilmed dagen efter, hun var kommet fra Pakistan til Danmark. I et land, hun kun kendte fra ferier, fordi hun tog hele sin uddannelse i Pakistan. Først senere fik de besked om, at hun havde det godt - men ikke ville tale med familien. - Hvad ville det betyde i det pakistanske samfund, at din datter var stukket af med en mand, ville medanklager Jeanette Wincentz Andersen vide. Ikke noget, der ikke kunne genoprettes med et lille bryllup, mente faderen. Godt nok er det normalt forældrene, der bestemmer, hvem børnene gifter sig med. Sådan gør man bare. Men man kan godt sige nej - der er bare ikke så mange, der gør det. Netop temaet “hun kunne jo bare have sagt det” gik igen i en e-mail-korrespondance mellem den nu afdøde Ghazala og hendes kusine. Kusinen skrev, at familien var blevet meget fornærmede over, at Ghazala ikke bare havde sagt det, men at Ghazala nu skulle fortælle hende, hvor hun var. Så skulle hun nok holde det hemmeligt. Og Ghazala skrev blandt andet tilbage: “Jeg har det godt og er glad. Jeg fortalte det til mor, men hun lavede kæmpe ballade. Tænk selv. De har jo ikke givet os den frihed, hvor man kunne fortælle om ens hjerteønsker. Jeg er blevet gift og er glad”. Netop kusinens forældre er også medtiltalte for drabet på Ghazala. Under retsmødets første dag afviste faderen i øvrigt, at Ghazalas mor vidste noget om kærlighedsaffæren. - Så ville hun have fortalt mig det, sagde han. /ritzau/