Ærgerligt nederlag

Godt spil ikke tilstrækkeligt

Frederik Bisgaard og resten af Brønderslev-holdet spillede en god kamp mod Frederikshavn, men det var desværre ikke nok.Foto: Jette Thorndal
Brønderslev 14. november 2016 21:51

BRØNDERSLEV: Lørdag mødte Brønderslev Floorball Clubs U15 hold Frederikshavn.

Det er altid tætte kampe når de to hold møder hinanden og lørdagens kamp i Brønderslev Hallen adskilte sig ikke fra de tidligere opgør.

Kampen foregik i et højt tempo med meget flot spil fra begge sider.

- Desværre trak Brønderslev det korte strå denne gang og tabte kampen 2-5, fortæller Lars Bisgaard fra Hot Shots.

Holdet begyndte ellers godt og kom foran 1-0 på et flot mål af Tobias Sanderhoff. Desværre gik der kun lidt over et minut inden Frederikshavn svarede igen.

En tæt og jævnbyrdig 1. periode endte 1-1.

2. periode var ligeså jævnbyrdig som første men to dumme mål i de sidste par minutter af perioden kostede dyrt for Brønderslev.

Så bagud 1-3 da man gik ind til 3. periode, betød at Brønderslev var presset til at skulle satse i de sidste 15 minutter.

Frederikshavn bragte sig foran 1-4, men Brønderslev udnyttede en udvisning til Frederikshavn til at score mål og dermed stod den 2-4. Desværre resterede der kun 2 minutter og i stedet for en Brønderslev scoring resulterede Brønderslevs pres i et afsluttende mål til Frederikshavn.

- En hård skæbne for et ellers godt spillende Brønderslev hold, lyder det fra Lars Bisgaard.

Kampfakta: Samlet resultat: 2-5. Periodecifre: 1-1, 0-2, 1-2.

Point Brønderslev (mål /assist): Tobias Sanderhoff : 1/0, Oliver Frost 0/1, Frederik Bisgaard 1/0 og Mads Sanderhoff 0/1.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...