EMNER

Ærgrelse over at Karolinelund er sat til salg

Hverken turistchef Helge Søgaard eller direktør for Aalborg City, Flemming Thingbak, kan skjule deres ærgrelse over, at Torben ”Træsko” Pedersen efter blot en enkelt sæson har sat Karolinelund til salg.

Tivioliland 
  
 Aalborg 
  
 Torben Træsko Pedersen har købt den så kendte nordjyske forlystelsespark Tivoliland 
  
 Foto Claus Søndberg

Tivioliland Aalborg Torben Træsko Pedersen har købt den så kendte nordjyske forlystelsespark Tivoliland Foto Claus Søndberg

- Nu troede vi lige, det gik så godt. Og så bliver haven pludselig sat til salg. Jeg håber, at vi i Aalborg kan samle alle gode og kreative kræfter om at bevare haven, siger Flemming Thingbak. Han foreslår endda umiddelbart at sætte forlystelsesparken til salg på folkeaktier. For Helge Søgaard er Aalborgs tivoli et aktiv for både borgere og gæster. - Der er virkelig kommet gang i den gamle forlystelseshave. Det betyder noget for os. Tivoli er en velkendt attraktion, noget vi har kunnet bruge i vores markedsføring af Aalborg, siger han. Torben “Træsko” Pedersen sætter Karolinelund til salg, fordi han ikke kan overkomme at lede forlystelsesparken på ordentligvis og samtidig styre sine syv forretninger på Bakken i København, herunder Cirkusrevyen. Han er villig til at hjælpe en ny ejer med rådgivning også efter et salg og er endda parat til løbende at trække sig økonomisk ud af forretningen Karolinelund. - Det kunne eventuelt være en ordning, hvor jeg sælger mine aktier i Karolinelund over en årrække, siger han. Men erhvervsmægler Erik Lyngø, Nybolig Erhvervscenter Lyngø kalder det for et dårligt tidspunkt at sælge forlystelsesparken på. - Han har simpelthen haft den for kort tid. Havde han drevet haven i tre år med stigende vækst og omsætning, havde det været en anden sag. Som situationen er, har han ikke nået at løfte bevisbyrden for, at der er forretningsmuligheder i haven, siger Erik Lyngø og understreger, at han ikke kender havens økonomi. - Men selvfølgelig, siger Erik Lyngø, kan haven da sælges.team