Ærlig beskrivelse

EMNER 22. September 2011 04:00

MADANMELDELSE: Jeg vil gerne sige tak for den gode og konstruktive omtale, Rold StorKro modtog forleden. Det er fra gæsterne, vi skal lære at blive bedre, og vi har naturligvis straks taget fat på vores børnemenuer. Vi har i mine 41 år altid haft den regel, at gæsterne ikke må forlade os i sulten tilstand, og det gælder naturligvis også de unge. Sofia, som var en af dem, der betjente jer, er helt ny her og endnu ikke tilstrækkeligt inde i vores politik, hverken hvad angår nyt menukort eller "at vi altid tilbyder ekstra portioner", det må vi være bedre til at informere om lige fra starten. Nu skriver vi det på kortet, så der ingen tvivl er fremover. At vi så skulle miste en gaffel på det grundlag er naturligvis ærgerligt, men hvis det er proceduren fremover at have børnemenuen med i bedømmelse, må vi naturligvis bøje os for det, det er altid de første, der betaler prisen. Men - endnu engang tak, det var en ærlig og respektabel beskrivelse, om vi kun kan være tilfredse med.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...