Ærlig debat - fair byrdefordeling

Det er ikke så længe siden, vi kunne købe hele verden. Skattestoppet var i kraft og hver gang op til valgene i 2005, 2007 og 2010(?) blev der uddelt ufinansierede skattelettelser.

Uansvarligheden i det blev holdt godt skjult af en enestående kombination af engangsindtægter fra den bobleøkonomi, der blev holdt i gang af lånefinansieret forbrugsfest på grundlag af kunstigt opskruede ejendomspriser og aktiekurser. Nu er boblen bristet og økonomien styrtdykker. En svedende og hændervridende finansminister Claus Hjort Frederiksen fremlagde i tirsdag regeringens forslag til finanslov for 2010. Det viser et statsbudget, der fra sidste år til næste år forringes fra et overskud på 60 mia. til et underskud på 86 mia. Altså en forringelse på 146 mia.! Derfor er det klart for de fleste, at der efter syv et halvt års borgerlig regering er en regning, der skal betales. Derfor er absolut rettidig omhu, når Socialdemokratiet og SF fremlægger det endelige, fair og ansvarlige bud på, hvordan en ny regering skal få bedre orden i samfundets økonomi og finansiere de helt nødvendige forbedringer i bl.a. sundhedsvæsen og uddannelser. Selvfølgelig mødes vi med den gamle slidte skræmmekampagne om, at socialdemokraterne altid sætter skatterne i vejret. Men S og SF siger bare den enkle sandhed at velfærd og ansvarlighed koster penge. Og det er efterhånden de færreste danskere, der tror på regeringens og Dansk Folkepartis illusionsnummer om at vi kan betale mindre og få mere. Endnu færre tror på Claus Hjorts narreværk om, at vi bare skal svinge noget mere med dankortet til privat forbrug for at løse krisen. Det har vi prøvet! Og vi synes det fælles er blevet forsømt. Vi kan se for os, at der skal betales mange flere regninger til private forsikringer og direkte til private hospitaler, hvis vi vil have ordentlig sundhedsbehandling i en situation, hvor det offentlige sundhedsvæsen er presset på pengepungen og regeringen overbetaler private sygehuse. Danskerne vil hellere have en fair, fælles betaling til et bedre offentligt sundhedsvæsen. S og SF fortæller ærligt om, hvordan regningen skal betales, hvis vi vil rette alvorlig op på de skader, regeringen har gjort på de offentlige sygehuse og forbedre vores uddannelser: Med den tunge ende opad. Ved at skære ned på rødvinsreformens enorme skattelettelser til mennesker med over en million i indtægt. Ved at bekæmpe snyd. Ved at omlægge afgifter, så vi fremmer sundhed og løser miljøproblemer. Ved at lade selskaber og spekulanter betale lidt mere. Regeringens propagandister prøver desperat at svare med serie af forkerte påstande og vrangforestillinger. Det fører for vidt at nævne dem alle i én artikel. Derfor blot nogle enkelte reaktioner: Stats- og finansministrene mener, at det er hjernedødt og fladpandet at fjerne rødvinsreformens gaveuddeling til mennesker, der tjener mere end én million om året. Det frygter hjerneflugt og arbejdsvægring, fordi millionærerne skal tilbage at betale i nærheden af, hvad de betaler til fællesskabet i 2009! Den gamle borgerlige traver om, at lavere marginalskat er forudsætningen for arbejdslyst og foretagsomhed er i bedste fald tvivlsom i Danmark 2010. Og den er helt ude i hampen, når vi taler om mennesker med indtægter i millionklassen. Men sandheden er så i øvrigt også, at de fleste danskere faktisk får en lille ekstra lempelse i marginalskatten med S-SF-reformen, fordi beskæftigelsesfradraget hæves. Økonomi- og erhvervsministeren mener, at virksomhederne vil udflage til udlandet, når de skal betale 28 pct. i selskabsskat lige som for et par år siden – i stedet for de nuværende 25 pct. Jeg tror hun overser, at det i normale år uden krise er pengeinstitutterne, der betaler det meste af selskabsskatten; de flygter såmænd ingen steder hen. Mere generelt er beslutningen om at investere i Danmark i umådeligt meget højere grad afhængig af vores evne til at uddanne danskerne, sørge for et godt forskningsmiljø og en moderne infrastruktur end af om selskabsskatten er 28 pct. i stedet for 25. Og kernen i budskabet fra S og SF er netop, at vi vil sørge for, at der er penge til uddannelse, forskning og infrastruktur. Alt dét, der de foregående tiår gjorde Danmark til et af de allermest konkurrencekraftige samfund i verden!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...