Ærlig kvinde fandt penge

Aalborg 28. september 2002 08:00

AALBORG: - Der findes heldigvis stadig ærlige mennesker. Mange andre ville nok havde stukket pengene i lommen. Sådan lyder meldingen fra politiet efter at en kvinde torsdag aften fandt 3000 kroner og en kvittering ved en pengeautomat. i Aalborgs midtby. Kvinden valgte samvittighedsfuldt at overdrage de mange penge til politiet, som allerede i går havde taget kontakt til banken for at få kunden sporet. Heldigvis var det muligt, fordi man også havde kvitteringen. Kvinden fandt pengene efterladt ved Danske Banks hæveautomat på Nytorv. Hvorfor de er glemt, melder historien ikke noget om. Den ærlige sjæl får ikke kun tak for indsatsen. Hun kan forvente at få findeløn på 10 procent - altså 300 kroner - en af de nærmeste dage, oplyser Aalborg Politi.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...