Aalborg

Ærlige drenge fik findeløn

Selvom kvaliteten af ungdommen efter sigende skulle være stærkt på retur, så bliver det konstant modbevist af virkeligheden.

F.eks. af de tre drenge, der i går var en tur forbi politistationen for at modtage den findeløn, de var berettigede til, efter at de havde fundet et kontant beløb på et fortov i Vestbyen. Den stolte bedstefar, Vagn Ove Brøndum, fortæller, at drengene Bjørn Brøndum på otte år og Thor Brøndum på 12 år var sammen med deres kammerat Mikkel Gjessing på 10 år var på vej hen i Vestparkens Super, der ligger på Kastetvej. Og der, på fortovet udenfor butikken, lå en lille stak 100 kronesedler. Helt præcist syv af slagsen. Men i stedet for at stoppe pengene i lommerne og bruge dem til tant og fjas, gik de tre drenge indenfor i supermarkedet og afleverede sedlerne til en af medarbejderne. Han kunne så aflevere dem, hvis der kom en som havde tabt dem, eller - hvis der ikke meldte sig nogen - sende dem videre til politiet.