Ærlige høge: AaB ville mest

AaB-sejren var fuldt fortjent, mente man i Frederikshavn White Hawks-lejren.

AaB Ishockeys Russ Moyer afgjorde lokalslaget, da canadieren to sekunder før tid profiterede af en forrygende pasning fra Rasmus Olsen. En scoring, som lå og lurede længe. - Jeg synes, vi hænger efter i tredje periode, hvor vi er uden gejst og uden vilje. - Jeg er ked af det overfor vores fans, at vi ikke var bedre i dag. Det var langt fra vores bedste, men AaB stod godt i midtzonen og spillede simpelt. Det gjorde vi ikke, og så fik vi det svært, analyserede hjemmeholdets Christian Nordentoft. I AaB-lejren var stemningen naturligvis mere løssluppen. - Jeg synes, det var en fuldt fortjent sejr. Vi spillede en rigtig god udebanekamp og skabte masser af chancer. Det betyder meget at slå lokalrivalerne - det er altid store opgør, sluttede Christian Lie Nielsen, som udlignede til 1-1 i midten af tredje periode. Hør Christian Nordentoft {{-------------------------------- LYD: 0512 nordentoft TID: 00:00 UD : ----------------------------------}} Hør Christian Lie Nielsen {{-------------------------------- LYD: 0412 cnl TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}