Frederikshavn

Ærlige mennesker findes stadig

TAK:I fredags (16. marts) var jeg i Storkøb på Gl. Skagensvej for at købe nogle dagligvarer for min kone. Vel ude af butikken hænger jeg tasken på styret af min cykel, låser denne op og går over med indkøbsvognen. Jeg hører et brag, og ser, at cyklen er væltet i den stærke blæst. Jeg får cyklen rejst op og kører hjem med varerne. Først senere på dagen ser jeg, at cykelcomputeren var væk. Den var sikkert faldet af, da cyklen væltede, og nu var gode råd dyre. Jeg kunne jo nok ikke regne med, at den stadig lå på fliserne, hvor uheldet var sket. Og der var den da heller ikke, da jeg kørte ned og så efter. Men miraklernes tid er som bekendt ikke forbi. Et ærligt menneske kunne jo have fundet den og leveret den ind i kiosken. Jeg kunne da spørge, og ganske rigtigt, den var blevet indleveret. Jeg blev glad, meget glad og taknemmelig. Computeren har en særlig værdi for mig, da jeg har fået den af mine kolleger, da jeg gik på efterløn. Jeg håber, den ærlige finder ser dette indlæg, så vedkommende kan vide, at computeren er havnet hos sin ejermand. Og herfra skal lyde en stor tak for din ærlighed og omtanke.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst