EMNER

Ærlige Poul igen

De Europæiske Socialdemokraters formand Poul Nyrup Rasmussen har erklæret åben krig mod den såkaldte højrefløj.

Begrebet "højrefløj" spænder i dette tilfælde meget bredt og omfatter en lang række europæiske partier, som alle har det til fælles, at de bekender sig til nationalstaten og er kritiske mod indvandring. På De Europæiske Socialdemokraters hjemmeside fremgår det af "Pouls blog", at højrefløjen skal imødegås ved hjælp af en isoleringsstrategi under devisen "Confront yes, Cooperate no", og at De Europæiske Socialdemokrater tager afstand fra enhver ytring, som fremmer racisme og fremmedhad. Samtidig anklager Poul Nyrup flere medlemspartier i den konservative gruppe i EU-Parlamentet, EPP, for "uansvarlighed" - deriblandt formanden for det tyske parti CSU, Horst Seehofer, fordi denne ikke ønsker mere indvandring fra Tyrkiet og de arabiske lande. Mere kræver det altså ikke at havne på Poul Nyrup Rasmussens hadeliste. Dansk Folkeparti er slet ikke er nævnt. Vi ønsker skam heller ikke mere indvandring fra Tyrkiet og den arabiske verden. Det tør jeg sige lige ud. Vi betragtes i øvrigt også som et parti "på den yderste højrefløj", hvis man lytter efter i EU, hvor debatklimaet mest af alt minder om det danske i 1990"erne - præget af floskler og kvælende politisk korrekthed. Ak ja, 1990'erne. Det var dengang den nuværende formand for De Europæiske Socialdemokrater var formand for det danske socialdemokrati en stor del af tiden - og statsminister fra 1993 til 2001. Jeg husker udmærket debatten dengang. Jeg husker, hvor forgiftet, den var. Og jeg husker en statsminister, som fra Folketingets talerstol belærte Dansk Folkeparti med ordene: "Stuerene, det bliver I aldrig". Poul Nyrup Rasmussen har muligvis af strategiske årsager fortrudt udtalelsen. Men nej, hvor han dog mente det! Ordene kom fra hjertet, og måske har vi i virkeligheden aldrig oplevet Poul Nyrup ærligere end på netop denne dag. Derfor er det også besynderligt, at Dansk Folkeparti ikke figurerer på den nye "hadeliste". Hvordan kan det være, at vi ikke er blevet indrømmet nogen "fornem" plads i Poul Nyrup Rasmussens politiske rædselskabinet? Når nu Sverigedemokraterne og Geert Wilders Frihedsparti er med på listen? Lidt undskyldende forsøger Henrik Dam Kristensen at svare uden om med lidt tågesnak om, at det skam ikke gælder Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet har ikke til hensigt at underskrive nogen erklæring om ikke at samarbejde med Dansk Folkeparti. Det harmonerer bare slet ikke med en anden af Socialdemokratiets forhenværende formænd, Mogens Lykketofts, kronik i Information i februar, hvor han sort på hvidt erklærede, at Socialdemokratiet skal sikre, at Dansk Folkeparti får så lidt indflydelse som overhovedet muligt. "Vi vil være garantien for, at Pia Kjærsgaard bliver ladt alene tilbage og sur i udkanten af dansk politik", skrev Lykketoft blandt andet. Rene ord for pengene. Mogens Lykketoft nægtede efterfølgende at stille op til debat med mig som modstander - i allersidste øjeblik. Han havde naturligvis fået kolde fødder. Men hvad hjertet er fuld af, løber munden som bekendt over med. Den socialdemokratiske tops fanatiske had til Dansk Folkeparti var endnu en gang blevet afsløret. Samme Mogens Lykketoft omtalte i øvrigt på TV 2 News Sverigedemokraterne som "slam" i forbindelse med, at de blev valgt ind i den svenske Riksdag. Og er det ikke også meget påfaldende, at Politiken nu forgæves har forsøgt at få Poul Nyrup Rasmussens kommentar flere gange? Men han er fortsat tavs som graven. Er man blevet taget med fingrene i klejnekassen? Det ville klæde Poul Nyrup Rasmussen at være et mandfolk og komme ud af busken. Hvor ville det være befriende, hvis Nyrup kunne finde ærligheden fra 1999 frem igen og tale rent ud af posen. Lad dog være med at foregøgle vælgerne, at det her drejer sig om tilfældige ekstreme europæiske partier på den politiske højrefløj. Eller handler det i virkeligheden om, at Poul Nyrup Rasmussen ikke vil indrømme, at Dansk Folkeparti naturligvis er stuerent. Ni finanslove og talrige aftaler og forlig samt store reformer vidner om et parti, som har været villig til at tage ansvar - og som har formået at samarbejde seriøst. Er det det, Nyrup ikke vil indrømme? At han tog fuldstændig fejl? Det drejer sig naturligvis om indenrigspolitik og Socialdemokratiets valgkamp. Det drejer sig om Socialdemokratiets ældgamle had til Dansk Folkeparti. Et had som af strategiske årsager bliver forsøgt nedtonet, men som ikke desto mindre eksisterer i bedste velgående. Et had, som for alvor rodfæstede sig, da Nyrup-regeringen blev væltet i november 2001 - og da det viste sig, at Dansk Folkeparti samarbejde konstruktivt og ansvarligt. Jeg glæder mig til at høre Poul Nyrup Rasmussens forklaring - men omvendt nærer jeg ikke store forhåbninger om, at jeg nogensinde får en - i hvert fald ikke en, der er formuleret i klare vendinger. Nyrups klare tale fra 1999 er forstummet - det er ærgerligt, fordi ærlighed nu en gang varer længst. Og ærgerligt, fordi Socialdemokratiet holder vælgerne for nar og sætter strategi højere end ærlighed.

Forsiden