Ærlighed betaler sig?

Tillidsmand er chokeret over, at kommunen videresendte mailen, hvor han afslørede sin arbejdsgivers ulovlige boliger.

Agnete Birch Smith,
Arkivfoto: Peter Broen
Værftsindustri 7. september 2010 19:19

Onsdag 1. september klokken halv fem bliver fællestillidsmand Jesper Larsen kaldt til samarbejdssamtale på sin arbejdsplads, Karstensens Skibsværft. Det er han blevet så mange gange før, så han aner ikke uråd. Denne gang ender mødet dog med, at Jesper Larsen bliver fyret. Hans chef, Knud Degn Karstensen, har nemlig ved hjælp af agtindsigt fået fat i den mail, tillidsmanden ugen inden sendte til Frederikshavn Kommune om værftets ulovlige beboelsespavilloner på havnen. - Jeg tænker... Jamen man når jo ikke at tænke, siger Jesper Larsen, men tilføjer så: - Det eneste, jeg måske når at tænke er, "hvordan har de fået fat på den mail?" Den skæbnesvangre mail Balladen begyndte, da Jesper Larsen 26. august sender den skæbnesvangre mail. Han er frustreret over, at skibsværftet huser 40-50 arbejdere i ulovlige boliger trods gentagne advarsler. Da han hører om et andet firma, som laver samme nummer, er det dråben. - Jeg tænkte: "Nu er det simpelthen nok. Nu må kommunen komme på banen og statuere et eksempel", raser den fyrede. Fik også mailadressen Men mailen havner i hænderne på den arbejdsplads, han kritiserer - til stor overraskelse for afsenderen. - Det var aldrig nogensinde i mine tanker, at værftet ville få hele mailen med min mailadresse på, fortæller Jesper Larsen, som havde bedt om anonymitet. Grunden, til at han i første omgang ikke går til ledelsen er, at han før har haft følelsen af at rende panden mod en mur. Bagklogskabens klare lys Jesper Larsen går nu hjemme og kan være nok så bagklog. - Jeg havde nok skrevet den mail uanset hvad, men så havde jeg sendt den i "Børge Hansens" navn, kunne jeg forestille mig, fortæller tillidsmanden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...