Æselføl og rotte til dyrskue

Der bliver vidt forskellige dyr at se på, når der lørdag 21. juni er dyrskue i Fjerritslev. Børnene er inviteret til at vise deres dyr frem, og således medbringes for eksempel et æsel med føl samt en rotte - sidstnævnte er i bur... I alt er der meldt 19 dyr til børnedyrskuet, og det kan nåes endnu. 4H er med, og der vises også kaniner, hunde og kalve. Der laves en fold, så børn kan komme til at klappe den ene kalv. Dyrene bedømmes og præmieres, og dommeren tager en snak med børnene om deres kæledyr.