Lokalpolitik

Ævl og kævl om fritidscenter - endnu en gang

FRITIDSCENTER:På et nyligt afholdt fællesmøde mellem kommunalbestyrelsen og bestyrelsen for Han Herreds Fritidscenter, hvor den aktuelle tilsynsrådssag helt sikkert ville blive drøftet, var det min tanke, at jeg her i centerhallens jubilæumsår ville have givet de tilstedeværende historieløse unge mennesker et resume over de 25 år set fra min stol i økonomiudvalget i næsten lige så mange år. Helst på et lukket møde i al fredsommelighed. Men da centerlederen selv lægger gamle regnskabstal på overheaderen, og jeg ville kommentere disse tal, fik jeg at vide af mødelederen, at denne aften skulle vi glemme fortiden og se fremad. Fint for mig. Men når så bestyrelsesmedlem Leif Nielsen skriver et læserbrev, der fortsætter det gamle kævl, set fra hans side, så har jeg det svært med at sidde og krumme tæer og knytte hænderne i lommen uden at tage til genmæle overfor den tendens, der altid har været til at fremstille fritidscentret som den ydende part og kommunen som den nydende. I 1978 blev der bygget mange haller. I Biersted havde man valget mellem en dyr hal til 1,8 mio. kr. eller en billig til 1,4 mio. kr. Det viser datidens prisleje. I Fjerritslev var vi alle enige om at vi skulle have en hal nr. to. Behovet var stort, og H.H.-Hallen havde ikke de internationale mål. Først kom bestyrelsen med et forslag, der lød på to en halv mio. kr. Det blev meget positivt modtaget. Måske for positivt , for pludselig kom man med et nyt forslag, der lød på treenhalv mio. kr. så det blev der jo en del diskussion om, men det blev dog vedtaget i kommunalbestyrelsen. Jeg stemte imod og foreslog at man brugte den sidste mio. kr. til en boldsal i Trekroner, og så bruge deres gymnastiksal til det mediatek der også skulle bygges dette år. Da centerhallen stod færdig lød regningen på 6,8 mio. kr. Altså en overskridelse på næsten 100%. Det blev finansieret med en folkeindsamling og forskellige tilskud samt et lån på ca. 6 mio. kr., som kommunen skulle betale. Ydelsen de første år var over en mio. kr. årligt faldende til ca. 600.000 kr. midt i halvfemserne, da den sidste ydelse blev betalt. Driften skulle kunne hænge sammen ved en halleje på 110 kr., men det gik ikke så længe. Allerede året efter i 1979, fik Fjerritslev skole pålagt en kraftig stigning i forhold til klubberne, der i skrivende stund har udviklet sig til en overpris på ca. 50 % eller 350.000. kr årligt, og det endda eksklusiv lejen af svømmehallen. Skjult kommunetilskud til centret eller skat på Fjerritslev Skole. Kald det hvad man vil. 1982 kradsede Energikrisen, så kommunen gav et ekstra tilskud på 300.000 kr. til energibesparende foranstaltninger, der året efter blev fulgt op af et rentefrit udlæg (lån) på 600.000 kr. til indskud i fjernvarmeværkets omstilling til kulfyr. Bortset fra 75.000 kr., som blev eftergivet, blev dette lån hurtigt betalt tilbage de næste tre-fire år. Det var der også gode muligheder for. Det var en fantastisk investering. Centerets energiomkostninger faldt fra 813.000 kr. i 1982. til 376.000 kr. i 1991. Altså en halvering , der den dag i dag er stærkt medvirkende til, at det ikke er gået værre med omkostningerne. Om vandrerhjemsbyggeriet kun det, at de store ord dengang gik på, at det skulle give en bedre udnyttelse af svømmehallen og deraf følgende bedre indtjening, men da der i 1985 blev købt inventar til vandrerhjemmet for ca. 200.000 kr. på idrætsdelens konto, og vandrerhjemmet i første regnskabsår 1986 kom ud med underskud på 280.000 kr. og de næstfølgende år ikke ret meget bedre, samt at de lovede vandrerhjemsafledte indtægter til idrætsdelen blev, og vel stadig bliver, tilbageført til vandrerhjemmet, er der jo ikke meget at sige til, at da svømmehallens bassin brød sammen i 1997, var der kun kommunen til at betale. Det blev gjort med et kontant tilskud på fem mio. kr., der udgjorde et væsentligt bidrag til det, som Leif Nielsen selv kaldte, at formøble den kommunale kassebeholdning i 1997-98. Derfor synes jeg, det er meget flot af Leif Nielsen at påstå, at siden vandrerhjemmet blev bygget, er det kommunale tilskud faldet fra 1,7 mio. kr. til 850.000 kr. Hvis centret selv skulle betale de fem mio. kr., ville den årlig ydelse være ca. 450.000 kr. Hvis ikke vi havde et meget dygtigt og billigt varmeværk, ville det koste ca. 200.000 kr. Hvis ikke Fjerritslev Skoles overpris siden da var fordoblet, ville det koste 200.000 kr. Altså endnu trods dygtig bestyrelse og vandrerhjem et eksternt bidrag på ca. 1,7 mio. kr. Jeg skriver ikke dette indlæg for at lukke Han Herred Fritidscenter, men jeg ønsker et reelt grundlag for videre forhandlinger om de lovbefalede krav om opdeling mellem vandrerhjem og idrætsdel. I disse sparetider skal der ikke tages mere hensyn til centret end til Fjerritslev Skole og de to små idrætscentre i Klim og Trekroner, der tilsammen har ligeså stor aktivitet som idrætsdelen i HHF, der til trods for uomtvistelige stordriftsfordele har mindst 25 % højere omkostninger pr. time, og det må vi altså have gjort noget ved.