Skolevæsen

Af og til lidt af en skrap kælling

Lis Oddershede stopper i dag efter 40 år på Vebbestrup Skole

VEBBESTRUP:- Jeg har virkelig nydt mit arbejde. Glædet mig til at komme i skole hver dag, siger Lis Oddershede. Oplevelsen af en rigtig træls dag ved katederet kommer skolelæreren fra Vebbestrup dermed til at undvære i sine erindringer. Hun har ellers haft chancen de sidste 40 år - endda på en og samme skole. Men til middag ringer skoleklokken uigenkaldeligt for sidste gang. Fem måneders fravær på grund af livmoderkæft har fået Lis Odderhede til at reflektere over tilværelsen og sige stop. Nylig 17. maj vendte hun tilbage til skolen for at gøre sin syvendeklasse færdig. Hun har det bedre nu. Men med at undervise er det slut. Sammen med Jørgen Trap, som hun har delt tilværelsen med efter gemalen Prior Oddershedes død for otte år siden, har kun købt lejlighed i Hobro. Pensionist-tilværelsen vil utvivlsomt også udfolde sig i sommerhuset på Jegindø. Sammen plejer de to en glødende teaterinteresse med Bremsen. Men først skal hun i eftermiddag have sagt farvel til kolleger, gamle elever, tidligere og nuværende forældre. Monstro, Lis Oddershede i tilbageblikkets stund bringes tilbage til sin første undervisningstime en augustdag i 1965 i en tid, hvor kollegerne endnu sagde "De" til førstelæreren, og hvor det stadig var kotyme, at konfirmand-forældre inviterede læreren med til fest i hjemmet. En skole på landet Lis fra Århus havde mødt Prior fra Hanstholm, og i 1965 var det nyuddannede lærerpar på udkig efter en skole på landet - gerne midt mellem fødebyerne. Århusianeren og vestjyden kastede altså anker i Himmerland - i en tid med lærermangel og masser af muligheder. - Så jeg havde selvfølgelig ikke drømt om at skulle tilbringe hele min tid som lærer på Vebbestrup Skole. Men som lærer i dansk, engelsk og tysk havde jeg fine muligheder for at udfolde mig her. Vi byggede hus i Vebbestrup, havde det godt, fik to børn, som gik på skolen - så hvorfor flakke rundt, tænkte vi? Mulighederne for at teste sig selv som skoleleder fik Lis Oddershede i tre måneder som konstitueret skoleinspektør. - Men kontorarbejde var slet ikke mig. Jeg hørte til sammen med børnene, indså jeg. Så var de overvejelser forbi. Til gengæld har jeg nydt mange års godt samarbejde som souschef i tiden med Niels Lynggaard, der kom i 1991, siger Lis Oddershede. - Med mit temperament og Niels rolige gemyt supplerer vi hinanden glimrende. Vi har haft et rigtig godt samarbejde, forsikrer hun. Da Lis Oddershede kom til Vebbestrup, havde skolen efteråret forinden rømmet det nuværende Glistruphus for at flytte ind i de nye bygninger skråt over Solhverv Privatskole. Konkurrencen I 70erne konkurrerede de to skoler op til og med 9. klasse. Så flyttede Rold skoledistrikt til Arden, og kommuneskolen i Vebbestrup måtte ikke bare sige farvel til 8. og 9. klasserne, men også drosle ned til et enkelt spor. - Lidt ærgerligt, syntes jeg, for jeg ville netop helst undervise større børn. Jeg er ikke så meget til "pusse-nussen", erkender Lis Oddershede. Som sproglærer fik hun dog god lejlighed til at boltre sig blandt børn fra femte klasse og opefter. - Store børn kan man diskutere med. Føre givlige samtaler. Ofte er de ganske vidende om, hvad der sker i samfundet, fordi de ser tv og læser aviser. Og selv om man som lærer nødvendigvis må holde en vis distance til eleverne, så har jeg da nydt den fortrolighed, man også kan opleve sammen med større børn. Det kan være problemer på hjemmefronten eller i forhold til kammerater, vi drøfter. Eksempelvis via sms. Diciplinen Det gode skole-genboskab fremhæves altid fra begge sider af Ndr. Truevej. Som tysklærer fik Lis Oddershede tre år i træk lejlighed til at se genboen lidt nærmere an nogle timer om ugen. - Også dengang stod der respekt om Solhverv som en skole med vægt på diciplin og orden. Konkurrencen mellem privatskolen og kommuneskolen mærker vi tydeligt. Ikke mindst, når bekymrede fædre eller mødre under den sidste forældresamtale i syvende klasse igen og igen spørger, om deres børn nu også kan følge med på Solhverv. Vist kan de da så, forsikrer Lis Oddershede. Selv har hun aldrig haft problemer med diciplin. En myndig lærer - nogen vil sige, skrap. Det vedstår Lis Odderhede gerne. På gaden mødte jeg en gang en tidligere - da voksen - elev, som sagde: Du kunne være en fandens kælling - dengang - men vi fik sgu lært noget". Den tyggede jeg lidt på - og tog den så til mig. Afskeds-receptionen for Lis Oddershede foregår fra klokken 13 til 16 i gymnastiksalen.