Stae

Af skade bliver man klog

STAE:- Af skade bliver man klog, ræsonnerer Bent Ole Pedersen med henvisning til, at han i fjor pludselig mistede derbyfavoritten Kato Bee, uden at hesten var forsikret. - Mombasa Bee er forsikret for 400.000 kr., men jeg håber bestemt ikke, at pengene kommer til udbetaling. - Undervejs har vi haft svære økonomiske perioder, men nu lever vi godt, og og det vigtigste er, at Mombasa Bee trives og forhåbentlig giver os nogle store oplevelser. Bestanden på Stutteri Bakkelygård har været helt oppe på 72 heste, men er nu skåret ned til 20, og i takt med tilskudsordningen til ungheste allierer Bent Ole Pedersen sig i stigende grad med professionelle trænere, der kører babytraverne til. Trods sine 68 år har Bent Ole Pedersen ingen planer om at stoppe som opdrætter, men efterhånden sidder han sjældent selv i sulkyen i løb, dels fordi han erkender sine begrænsninger på den front, dels fordi han er en smule hæmmet af sine to kunstige hofter. Køreturene fordeles i stedet mellem sønnerne Mogens og Ulrik - sidstnævnte arbejder p.t. dog i USA - og forskellige professionelle trænere, hvoraf Flemming Jensen er hyret som fast kusk bag Mombase Bee. abel