Af sted til sommerlandet

Vinderne af Danmarks største plakatkonkurrence kåret blandt 2000 bidrag

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Frederik Hundrup og Aksel Langagergaard fra 1. d på Gl. Hasseris Skole er vindere af yngste gruppe.

En plakat med forventningsfulde på vej i bus - måske til Fårup Sommerland - er kåret som den bedste af omkring 2000 bidrag, der deltog i Danmarks største plakatkonkurrence af sin art. Temaet har været: Glæde, fest, komme hinanden ved og smilet, der får os til at tænke på gode oplevelser i Nordjylland. Vinderplakaten er lavet af Sofie Christoffersen, Gustav Sørensen og Signe Agesen fra 3. c på Gl. Hasseris Skole. Det indbringer dem nu 1000 kr. til klassekassen samt en tur for hele klassen til Fårup Sommerland inden sommerferien. De tre elever blev nemlig også vindere af deres gruppe, gruppe B, for 2.-3. klasse, hvilket giver oplevelserne i Fårup. Der er således også blevet kåret gruppevindere. I gruppe A for 0.-1. klasse er det Frederik Hundrup og Aksel Langagergaard fra 1. d, også fra Gl. Hasseris Skole, som har været de bedste. Gruppe C for 4.-8. klasse er vundet af Mathilde Bjergen og Emma Lund fra 5. c på Frejlev Skole. Det er 27. år i træk, at skolebørn i Aalborg Kommune har udfoldet deres kreativitet på papir. Vinderplakaten mangfoldiggøres nu i et større antal til fri afbenyttelse af sponsorerne. For konkurrencen står skole- og kulturforvaltningen i Aalborg i samarbejde med Nørresundby Bank, Fårup Sommerland, Tylstrup Busser, Prinfo, Panduro Hobby og NORDJYSKE Stiftstidende. Læserpræmier Vinderplakaterne er fundet efter konkurrence blandt avisens læsere. Som tak for indsatsen har NORDJYSKE nu trukket lod om 10 biografbilletter. De tilsendes: B. Thomsen, J. Hofmeisters Vej 3, Aalborg. Anne Lise Dahlquist, Vestervang 25, Nørresundby. Flemming Sloth, Kronprinsens Allé 9, Nørresundby. Claus Kjærsgaard, Carl Rothes Vej 158, Aalborg SØ. Lissy Flyvbjerg, Vestpieren 14, Hals. Jakob Søndergaard, Gustav Holms Vej 20, Aalborg SØ. Martin Gydesen, Hirsevej 40, Aalborg. Lotte Tange, Gråkærvej 11, Nibe. Vibeke Panduro, Kærvej 47, Aabybro. Elsebeth Søndergaard, Kikkenborg 16, Vodskov.