Afbrænding i nordjysk skov kom ud af kontrol

Mellem 30 og 40 hektar skov brændte. Ingen mennesker eller huse har været i fare.

Afbrænding i nordjysk skov kom ud af kontrol

Mariagerfjord Kommunes afbrænding i det nordjyske naturreservat Tofte Skov, der skulle have været helt kontrolleret, kom mandag eftermiddag ud af kontrol. Resultatet var, at 30-40 hektar skov og hede blev brændt af.

Sidst på eftermiddagen var branden dog under kontrol, oplyser vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.

Det afbrændte område ligger lige nord for sommerhusområdet Øster Hurup, men sommerhusområdet har ikke været i fare. Der ligger heller ikke huse i selve naturreservatet, som er et indhegnet område.

Ilden brød ud mandag kort efter klokken 13, da folk fra Mariagerfjord Kommune skulle foretage en afbrænding, men noget kom ud af kontrol, så ilden løb løbsk, oplyser vagtchefen.

Røgen fra branden kunne mandag eftermiddag ses på meget lang afstand.

Brandvæsnet havde ved 17-tiden fået ilden under kontrol, men hen under aften var brandfolk dog stadig beskæftiget med efterslukning.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.