Afbrudt Europa League-kamp spilles færdig fredag

Europa League-kampen mellem Estoril og PSV blev stoppet ved pausen på grund af regn. Spilles færdig fredag.

Afbrudt Europa League-kamp spilles færdig fredag Foto: POLFOTO/AP

Afbrudt Europa League-kamp spilles færdig fredag Foto: POLFOTO/AP

Europa League-fodboldkampen mellem Estoril og PSV Eindhoven blev aldrig spillet færdig i Portugal torsdag aften.

Derfor skal holdene spille anden halvleg fredag eftermiddag. Det oplyser det europæiske fodboldforbund Uefa.

Estoril førte 3-2 ved pausen, da dommeren besluttede, at regnvejret var blevet for kraftigt til, at det var forsvarligt at spille videre.

- På grund af vejrforholdene og en deraf følgende bane, der var utilstrækkelig, valgte dommeren i samarbejde med den Uefa-ansvarlige at afbryde Europa League-kampen mellem Estoril og PSV Eindhoven, inden anden halvleg begyndte, skriver Uefa.

Regnen var allerede voldsom i første halvleg, og den tog yderligere til i pausen.

Dynamo Moskva har allerede sikret sig førstepladsen i Europa League-gruppen med fem sejre på stribe.

PSV Eindhoven vil være sikker på andenpladsen, hvis holdet får point i Portugal. Estoril holder liv i sit håb om videre avancement, hvis holdet vinder over hollænderne.

Den resterende halvleg bliver sat i gang klokken 17 dansk tid.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst