Uddannelse

Afdeling B3 årets bedste praktiksted

HJØRRING:En gang om året kårer Skolen i Hammer Bakker, som uddanner social- og sundhedsassistenter årets bedste praktiksted. I år blev det afdeling B3 på Sygehus Vendsyssel i Hjørring, hvor man er stolte af udnævnelsen. - Vi har 12 praktikanter om året, og det vi er blevet kåret på, er at vi ikke har noget sladder i krogene, og at vi har tid til praktikanterne i det daglige arbejde, siger afdelingssygeplejerske Eva Lone Hansen. Afdeling B3 beskæftiger sig med patienter med mave/tarmsygdomme samt medicinske patienter. Udnævnelsen blev fejret fredag morgen med rundstykker på afdelingen.