Afdelingsleder: Karakterer ikke det primære

For Lars Olsen er folkeskoleelevers forståelse af samfundssystemet en vigtig faktor i den samlede personvurdering

NØRAGER:Som leder af kultur- og skoleafdelingen i Nørager Kommune siden oktober 2001 er Lars Olsen tilfreds med eksamensgennesnittet på 8,25 for 9. klasses eleverne på Sortebakkeskolen i 2002. - Personligt går jeg dog ikke så meget op i eksamensgennemsnittet og sammenligningen i forhold til resten af landets skoler. Men rent politisk kan man jo godt opfatte gennemsnitstallet som en succeshistorie, fordi det er et udtryk for, at skolen leverer et godt produkt med en karakter på 0,25 over Undervisningsministeriets ønske om en middelkarakter på otte som landsgennemsnit, påpeger Lars Olsen. Samtidig påpeger han, at gennemsnitskarakteren for 9. klasses afgangseksamen nemt kan svinge markant fra år til år på grund af elevsammensætning med dygtige og ikke dygtige elever. Desuden kan omfanget af nye flygtninge i en kommune ifølge Lars Olsen godt få indflydelse på gennemsnittet de kommende år. Dog afviser han, at karaktergennemsnittet i en landkommune som Nørager på nogen måde er socialt betinget i modsætning til storbyer som Århus, hvor gennemsnitskarakteren i 9. klasse i rigmandskvarteret Skåde Bakker er væsentlig højere end højhuskvartertet Gjellerup. Andre dyder vigtigere Trods den aktuelle debat og fokus på den danske folkeskole og kravet fra flere sider om et højere undervingsniveau finder han ikke, at karakterer er det mest vigtige grundlag til at vurdere de enkelte elever. - Selvfølgelig har karaktergennemsnittet betydning ved eksempelvis adgang til gymnasiet, men for mig er elevernes evne til at omstille sig og forstå samfundssystemet omkring dem det helt primære at have med i bagagen i det videre uddannelsesforløb frem for karaktergivningen, erklærer han, og tilføjer: - Og ud fra min egen erfaring som folkeskolelærer ved jeg, at nogle elever er i stand til at rykke kraftigt begge veje rent karaktermæssigt, når de skifter fra folkeskolen til eksempelvis gymnasiet. Alligevel er han godt klar over, at eleverne og deres forældre selv har meget fokus på karaktergivningen i de ældste klassetrin. - Reelt er det jo en meget normal tankegang for eleverne, fordi det på mange måder er det grundlag, de vurderer og måler hinanden på i den alder, understreger Lars Olsen. Han husker selv med gru sin egen skolegang, da karakterbogen var en fast bestanddel allerede i 2. klasse. - Det var egentligt en meget underlig tankegang at indføre dem på så tidligt et tidspunkt dengang, og i dag har vi i Nørager Kommune heldigvis først en egentlig karaktergivning fra 8. klassetrin, tilføjer Lars Olsen.