Sønder Tranders

Affaldet fungerer som en historiebog

Arkæologer har fundet gamle huse og affaldslag, der gemmer på viden om livet for 3700 år siden

GUG:Det handler kort sagt om rødder, selvom man ikke lige umiddelbart kan se det, når man står ved udgravningen på Sønder Tranders Vej ved Gug, hvor Eltra er ved at grave ud for at få plads til 400 kilovolt ledning. Arkæloger fra Aalborg Historiske Museum har trasket i hælene på gravemaskinerne og fundet bosættelser og et tykt affaldslag fra sten- og bronzealderen. Når maskinerne har skrabet jorden væk, er det lettest at se sporene, der langsomt men sikkert er dukket op af jorden. Sporene fortæller at der for 3700 år siden boede mennesker her. For museumsinspektør Jens Nielsen er det helt enkelt. - Det er helt banalt et spørgsmål om rødder, som når når du tager et billede af din bedstefar og sætter på kaminhylden, hvorfor gør du det, siger Jens Nielsen. I udgravningen er der sat blomsterpinde i jorden, de steder, hvor der har stået pæle, der har båret taget på de boliger, der husede befolkningen dengang. Man kan se, at jordlaget er mørkere, der hvor pælene har stået. Jens Nielsen regner med, at man på et tidspunkt kan finde ud, hvordan husene og indretningen har set ud 1700 år f.Kr. Affaldslagene er det vigtigste fund, her har man bl.a. fundet flinteøkser, knogler og en dyretand. - Vi kan lære noget om vores vores forfædre. Hvordan har de mennesker boet for næsten 3-4000 år siden, hvordan har de levet. Og hvorfor har de bosat sig lige her på det her sted, siger Jens Nielsen. Han peger på, at man i det sydskandinaviske område, har gjort mange fund af bl.a. huse fra sten- og bronzealderen, men at man især mangler det naturvidenskabelige materiale som et affaldslag. Museumsfolkene frasorterer korn og frø og analyserer materialet, der virker som en historiebog, der kan fortælle, hvad beboerne har dyrket dengang, og hvordan landskabet har været. - Det er skide godt, for et affaldslag er guf for os, siger Jens Nielsen. Solen skinner og fuglene kvidrer, mens arkæologerne arbejder. Det var heller ikke nogen plet at bo på for 3700 år siden. Bosættelsen lå lige ud til et vådt engområde, hvor beboernes husdyr som får og geder kunne græsse. Desuden lå der en eng, hvor de kunne dyrke deres afgrøder. - Det er bønder, der har levet her. De har levet af, hvad naturen kunne byde på af vilde bær, frugter, og måske har de fisket i den nærliggende å, siger Jens Nielsen. Hvad der er blevet af beboerne, ved han ikke, men det bedste bud er, at de har pakket flintøkserne. - Der er ingen grund til at tro, at de er forsvundet fra jordens overflade, de er nok flyttet et andet sted hen. Arkæologerne skal være færdige her i løbet af to en halv måned, for Eltra vil gerne videre med kabellægningen, og det har sat arkælogerne under et tidspres. - Det er vi, fordi det her er så kollosalt stort, og selvom vi sætter alle ressourcer ind, som vi kan, så kommer det til at knibe en lille smule for at sige det mildt, siger Jens Nielsen. Han og de andre museumsfolk er dog vant til presset, fordi de har fulgt i hælene af Eltra i de sidste tre år i forbindelse med kabellægningen og masteopsætningen. Jens Nielsen håber på, at man når at blive færdige. - Hvis Vorherre vil tænde for solen hver dag, så skal det nok gå.