Affaldsindsamling i Vrå

VRÅ:Søndag d. 31. marts skal man ikke have sin gamle jakke hængende i kommunens læbælte – ej heller have sin plæneklipper vinterparkeret i vejgrøften … for så er der en risiko for, at de forsvinder. Det er nemlig dagen, hvor Danmarks Naturfredningsforening og Vrå Beboer- og Erhvervsforening arrangerer affaldsindsamling i Vrå og omegn fra 10 – 13.

Det hele begynder ved Stationen/Vrå Bryghus kl. 10.00, og her vil man få at vide hvad man gør – hvordan – og hvor.

Der rig mulighed for at få meningsfuld motion, og også mulighed for at tage ungerne med og lære dem om hvordan man opfører sig, når det handler om affald.

Mads Thomsen vil lave sækkeopsamling, og når man kl. 13.00 er færdige, er SuperBrugsen klar med en øl/sodavand og en hotdog til affaldsindsamlerne – og det er vist lige hvad man trænger til.

LL

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.