Afghanistan Flere end 60 talibanere dræbt

{ KABUL: Flere end 60 talibanske oprørere er ifølge sikkerhedsstyrker i Afghanistan blevet dræbt under nye sammenstød, mens en britisk politiker nedtonede forslag om, at landets udstationerede styrke i Afghanistan er overdimensioneret. Oprørerne er blevet dræbt i enkeltstående situationer i den sydligt beliggende Helmand-provins, hvor en del af de 4500 britiske soldater er udstationeret. De stadige angreb på briterne i området har vakt stigende bekymring i Storbritannien. Det er også i Helmand provinsen, at de godt 250 danske soldater befinder sig under britisk kommando./ritzau/