Afghansk og dansk mad til spis-sammen-aften i Lendum

LENDUM: For et år siden havde Lendum Borgerforening sammen med andre arrangører stor succes med en flygtningeaften i forsamlingshuset. Byens danske beboere smagte på veltilberedt, afghansk mad og spiste alt hvad, der blev serveret. Onsdag den 19. februar er der spis-sammen-aften samme sted, og de afghanske flygtninge, der bor i Lendum vil sørge for en del af menuen til den aften. Arrangørerne vil desuden sørge for, at der også serveres dansk mad. Tilmelding til det nye kulturmøde med spisning skal ske senest 16. februar til borgerforeningsformand Doris Kristensen, og pris pr. voksen er 35 kr. Sidste år deltog omkring 160 i det lignende arrangement, og og forud for dette sendte arrangørerne en ansøgning til socialudvalget om støtte fra integrationskontoen. Gruppen fik afslag, hvilket førte til adskillige, beklagende bemærkninger ved bordene i forsamlingshuset om politikernes manglende engagement i integration af flygtninge. Der var heller ikke nogen af politikerne, der deltog i spisningen. Bagefter sendte arrangørerne et brev til samtlige medlemmer af socialudvalget. poch