Afghansk soldat skød to Natofolk

Kabul: To amerikanske soldater i Afghanistan mistedet livet, da en soldat fra den afghanske hær skød mod dem. - En person, som bar en afghansk hæruniform, vendte sit våben mod de to amerikanske soldater samtidig med, at demonstranter rykkede frem mod den amerikanske base, siger en afghansk talsmand. Angrebet kom på tredjedagen for voldsomme protester over, at amerikanske soldater mandag afbrændte eksemplarer af koranen på en amerikanske militærbase nord for hovedstaden Kabul. Urolighederne over koran-afbrændingen har kostet seks mennesker livet torsdag, mens fem omkom onsdag. Også ved den norske base i Afghanistan har der torsdag været en demonstration. Protesterende afghanere kastede sten mod lejren i Maimana i protest over koran-afbrændingerne. En norsk soldater er såret. Soldater fra Isaf-styrkerne er flere gange blevet skud og dræbt af afghanske soldater. Den 20. januar lød det fra Nato, at en mand i en afghansk hæruniform havde dræbt fire franske soldater og såret 16 andre i det østlige Afghanistan. Det kom senere frem, at manden var hyret af Taliban. Drabene har været med til at undergrave tilliden mellem de udenlandske styrker og afghanske soldater, der i 2014 skal overtaget ansvaret for sikkerheden i Afghanistan, når alle udenlandske soldater er trukket ud af landet./ritzau/AFP