Afgiftjungle koster erhvervslivet formuer

Danske virksomheder i hobetal snyder sig selv for tusinder, undertiden millioner af kroner. Det gør de, fordi de ikke sørger for at få refunderet afgifter i det omfang, de har krav på.

- Statskassen skylder rigtig mange virksomheder penge. Uden at hverken skattevæsenet eller virksomhederne selv er klar over det, siger skatte- og afgiftrådgiver Erik Worup fra revisionsfirmaet Deloitte & Touche i Aalborg. Det er indbetalte afgifter for specielt vand og energi, det drejer sig om. Forklaringen på, at de ikke vender retur i det omfang, firmaerne har krav på, skal ifølge Erik Worup søges i, at reglerne for de pågældende afgifter er mere end almindeligt komplicerede. - Problemet med manglende refusion er taget til, efter at reglerne i 1996 blev ændret, siger han. Regelændringen for syv år siden indebar, at virksomhederne ikke mere kunne få refunderet afgifter for energi brugt til rumvarme. Det har bragt mange i den vildfarelse, at der ikke er et returkrav for energiafgifter overhovedet. - Men også efter 1996 har der været refusion for afgifter på elektricitet brugt til belysning, energi brugt i processen og vand. Især for virksomheder med en meget energitung produktion kan det dreje sig om ganske betydelige beløb, undertiden millioner af kroner. Alligevel er der selv blandt disse virksomhedsledere mange, der ikke er opmærksomme på sagen, siger Erik Worup. Virksomheder som Fibertex og Aalborg Portland, der bruger meget store mængder energi, har styr på reglerne, men i det underliggende lag af virksomheder kniber det mere: Personligt har han været involveret i en sag, hvor en virksomhed fik fem mio. kr. retur. - Det kan blive til ret så mange penge. Især fordi tilbagebetalingen i visse tilfælde omfatter de fem foregående år, siger rådgiveren. Som eksempel på produktioner, hvor muligheden for refusion ofte forpasses, nævner han de malerkabiner, der er på mange fremstillingsvirksomheder. - Disse kabiner kræver generelt meget varme, og modsat den øvrige rumopvarmning på virksomheden, er malerkabinens varmeforbrug fradragsberettiget. For at opnå refusionen er det afgørende, at der finder særskilt måling af varmeforbruget sted, siger han. Men også blandt ganske små virksomheder, f.eks. i detailhandlen, kan det blive til relativt store beløb i forbindelse med elforbruget. - Pr. kWh er afgiften 55,50 øre, og er elforbruget på bare 20-60.000 kWh, løber afgiften op i 10-30.000 kr., siger han. På baggrund af egne erfaringer vurderer han, at fejl i beregningerne indebærer, at henved otte af ti firmaer afleverer for meget til statskassen. Ofte er der tale om beløb i størrelsesordenen 100-200.000 kr. For at rette op på misforholdet kører Deloitte og Touche løbende kampagner blandt de firmaer, som firmaet reviderer regnskaber for. I den forbindelse har revisionsfirmaet lagt et skema ud på deres hjemmeside, hvor virksomheder kan taste tallene for deres energiforbrug ind. På grundlag af tallene vurderer revisionsfirmaet om bidraget til statskassen er større end godt er.