Naturkatastrofer

Afgørelse undrer lodsejer

Vrøvl at diger kun gavner lodsejerne

Niels Brauerniels.brauer@nordjyske.dk EGHOLM: Holger Thomsen var en af de landmænd og digeejere, der blev hårdt ramt af digebrud som følge af orkanen 8. januar. Ialt måtte han se Limfjorden brede sig over 50 hektar af hans lavtliggende jord på øen Egholm. Flere arealer med vinterafgrøder blev ødelagt. Det værste var imidlertid ikke de ødelagte afgrøder, men ødelæggelserne på digerne. Holger Thomsen forudser, at det vil koste 700-800.000 kroner at udbedre skaderne. Penge, som digelauget, han er medlem af, står til at betale. - Hvilket er dybt uretfærdigt. Stormflodsrådet erstatter alle andre skader efter orkanen, herunder også skaderne på mine afgrøder, men ikke de diger, der skal beskytte os alle. Rådets afgørelse og trafikminister Flemming Hansens afgørelse savner enhver form for logik, siger Holger Thomsen, der betegner det som en hel anden sag, hvis stormflodsrådet havde besluttet, at ingen overhovedet skulle have erstatning. Få stemmer i digeejere - I så fald skulle digelaugene selvfølgelig heller ikke have, men sådan forholder sagen sig altså ikke. Man vælger at hjælpe folk, der har fået stormflodsskader på deres bygninger, men ikke ejerne af de diger, der skal hindre, at skader på for eksempel bygninger sker, siger landmanden, der ser sagens foreløbige udgang som udtryk for, at digeejerne er så få. - For politikerne er det en lille sag, fordi den har så få stemmer i sig. Man glemmer imidlertid, at digerne mange steder ikke bare beskytter landbrugsarealer, men også beboelsesområder, der er skudt op på steder, som man har ment beskyttet af digerne, siger han og påpeger i den forbindelse, at Egholm var heldig med, at øens gamle dige holdt 8. januar. - Vandet var tæt på at bryde igennem. Var det sket, var to trediedele af øen blevet oversvømmet. Og det er selvfølgelig derfor, at man fra det offentlige side en gang årligt kontrollerer, at vi vedligeholder vores diger, som vi har pligt til. Når der er så store samfundsmæssige interesser på spil, bør man også fra samfundets side gå ind og hjælpe, når det går rigtig galt, siger Holger Thomsen, der påpeger, at det også skete fire gange i forbindelse med digebrud op igennem 80'erne og senest i 1990. - Jeg kan ikke se, hvad der skulle have ændret sig siden, siger han.