Afgørende gys venter i Gigantium

AaB Ishockey og SønderjyskE må ud i en altafgørende syvende DM-semifinalekamp for at finde modstanderen til Herning i finalen.Se billeder fra kampen

Jens Ole Pedersen
SønderjyskE - AaB Ishockey 21.03.07. Foto: Grete Dahl.
Ishockey 21. marts 2007 23:10

Serien med hjemmesejre fortsatte nemlig i aftes, da sønderjyderne i Vojens vandt 4-1 efter en kamp med alt for mange udvisninger til et ellers disciplineret AaB-mandskab. Ikke færre end 17 to minutters udvisninger hentede AaB'erne sig, og selv om der blev fightet fremragende i boxplay, var det altså for hårdt i sidste ende. Og så hjalp et genialt mål af Jens Nielsen straks i anden periode ikke meget. Spændingen var dog intakt ved stillingen 2-1 til godt midtvejs i tredje periode, og sønderjydernes sidste scoring blev lavet i et tomt AaB-mål, efter at keeper Kristian Vestergaard havde forladt sit bur. I morgen aften skal det så endelig afgøres, hvem der skal i DM-finalen mod Herning, og her har AaB fordel af hjemmebane i Gigantium Isarena. Kampfakta: Perioder: 0-0, 2-1, 1-0 Mål: 20.04, 1-0 John Minor ass. David Burgess (5-3 spil), 22.15, 1-1 Jens Nielsen ass. Ronny Larsen, 34.15, 2-1 Daryl Andrews ass. Brad Rooney, 41.18, 3-1 Simon trembley ass. Todd Reirden, 59.19, 4-1 Eric Bertrand ass. Brad Rooney Udvisninger: SønderjyskE 9x2 min., AaB 1x10 min. (Rasmus Olsen), 17x2 min. Hoveddommer: Jacob Grumsen Tilskuere: 2300

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...