Afkristning i gang

Man opdager værdien, når man har mistet den. Til gengæld skaber det intet nyt at holde fast på værdier. Det er en knivskarp balancegang.

Religion er et fortærsket og uddebatteret emne, vil nogen påstå. Man har ikke lyst til at bruge mere krudt på sådan et uvæsentligt, fortærsket emne. Alligevel er der fra Enhedslisten, SF, S og Radikale ønske om at adskille stat og religion og fortynde kristendoms undervisning i skolerne til generel religionsundervisning. Begrundelsen er, at religion er en personlig sag, hvorimod staten er en samfundssag. Reelt fisker de stemmer fra voksne indvandrere som stemmekvæg. Politisk prostitution. Inden man fasttømrer sine tanker om sekularisme og agitation for at kaste "arvesølvet" over bord for at give plads til minoriteter, må man se, hvilken rolle religion har spillet for at opbygge samfundet alle de år, og om vi har råd til at kaste den ud og hvilke konsekvenser det vil medføre. Først og fremmest, vi slipper alle for at betale kirkeskat, præsten slipper for at være embedsmand, antallet af biskopper og præster kan reduceres, man slipper for kirkelig dåb og konfirmation. Kommunerne overtager fødsels- og dødsregister, psykologer træder til som sjælesørgere. Alle andre religiøse minoriteter sender deres børn til religionsundervisning, så alle kan være glade. Hvis man ikke kan gøre alle lige kloge i kristendom, kan man i det mindste gøre alle til halvvidende idioter i alle religioner. Det er ikke alene farligt, men meningsløst at give slip på det lille hold, man har på religionen som statsreligion. Befolkningen vil blive rådvild og ender som det Byzantinske samfund, som var kristent men nu er et muslimsk brændpunkt. Bibelen oversættes til forskellige sprog, det giver udtryk for, at kristendommen erkender, at mennesker er forskellige og respekterer den forskellighed, idet man bedre kan læse og forstå Bibelen på sit modersmål. Pinse-budskabet. Mens Koranen må læses slavisk uden at forstå og kun på arabisk. Danmarks grundlov giver plads til, at alle kan dyrkederes religion. Der er ingen, der overfalder en, der beder til en anden Gud. Det er den smukke tanke, som har været og værnet om os i 162 år, siden 1849. Endvidere er Kristi Evangelium ikke blot en religion, men en livsfilosofi og en levevis. Kirken har tilsyneladende overspillet og overflødiggjort sin rolle, men det afhjælper ikke at straffe kristendommen. Man kan ikke rette smed for bager. Der er nogle, der vil sige, mine børn bliver gode samfundsborgere, selv om de ikke er døbt eller konfirmeret i Kirken, men de mister værdier, som går helt tilbage til Harald Blåtands tid. Det er samfundets opgave at værne om og videregive de værdier til kommende generationer. Vi har dem kun til låns. At forkaste og nedvurdere mere end 1000 års historisk arvesølv er en sikker vej, der fører til politisk ragnarok. I disse tider især med den tumult, der er i muslimske lande, er det ekstra påkrævet, at vi holder lidt tilbage med at afkristne Danmark. Dhamu Chodavarapu er født og opvokset i Indien. Kom til Danmark i 1964. Dansk gift. Engageret i samfundsdebatten. E-mail: dhamugaru@gmail.com.